»Rystende tal«: E-cigaretter sælges som slik, men er svært afhængighedsskabende

Forebyggelsesekspert advarer mod de sundhedsskadelige konsekvenser af den udbredte brug af e-cigaretter blandt børn, og det bør forældrene også være opmærksomme på, lyder budskabet.

E-cigaretter
Ifølge Charlotta Pisinger indeholder de allerfleste e-cigaretter, der købes, nikotin, som er et »svært afhængighedsskabende stof«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Det er rystende, at så mange børn eksperimenterer med e-cigaretter. De sælges, som var de slik, men meget tyder på, at de kan være afhængighedsskabende og sundhedsskadelige.

Derfor er der god grund til at advare mod e-cigaretter, og det bør børneforældre også være opmærksomme på.

Det er budskabet fra professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger, efter at nye tal fra Københavns Kommune viser, at børn i de ældste klasser i folkeskolen i store tal damper løs på e-cigaretter.

7.609 elever fra 7. til 9. klasse på 53 skoler har medvirket i en rygevaneundersøgelse, og 45 procent svarer ja til, at de har prøvet/brugt e-cigaretter, mens andelen, som har erfaringer med almindelige cigaretter, er 42 procent.

Dermed er e-cigaretter det produkt, flest elever har prøvet, mens vandpibe (34 procent) og snus med mere (24 procent) kommer ind på tredje- og fjerdepladsen.

»Det er et rystende højt tal,« siger Charlotta Pisinger fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden.

Smager og dufter af slik

Men omfanget kommer ikke bag på hende. Det svarer til, hvad man har set i mange andre lande, og hun kæder blandt andet udbredelsen sammen med den holdning, der synes at være om, at e-cigaretter er ufarlige og hyggelige på linje med slik.

»E-cigaretter smager af slik, dufter af slik og promoveres som noget sjovt og uskadeligt. I nogle kiosker ligger de endda ved kassen ved siden af slikket,« fremhæver Charlotta Pisinger.

Men det skal man ikke lade sig snyde af. E-cigaretter er langtfra uskadelige.

Ifølge Charlotta Pisinger indeholder de allerfleste e-cigaretter nikotin, som er et »svært afhængighedsskabende stof«.

Der er også »tiltagende viden« om, at den umodne hjerne ikke tåler nikotin og øger risikoen for kognitive forstyrrelser, angst og adfærdsforstyrrelser som ADHD, oplyser hun.

Charlotta Pisinger finder også det udbredte forbrug bekymrende i forhold til den evidens, der er i forhold til børn, der begynder at bruge e-cigaretter, og som har en øget risiko for at begynde at ryge rigtige cigaretter.

Samlet bør advarselslamperne omkring e-cigaretter også blinke hos forældrene, når de skal rådgive deres børn, vurderer hun.

»Børnene har måske fået at vide af far og mor, at de ikke må begynde at ryge, men få voksne har haft opmærksomheden rettet mod at advare mod e-cigaretter, og det er altså ikke slik,« understreger Charlotta Pisinger.

Politisk har der også været overvejelser om at skærpe reglerne for unges adgang til e-cigaretter, der i dag ikke på alle punkter flugter med kursen i forhold til tobak.

Der er indført en aldersgrænse for salg af e-cigaretter på 18 år, og at der er forbud mod e-damperi i børneinstitutioner, skoler og på gymnasier. Men der er også en række uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, som ikke er omfattet af forbuddet.

E-cigaretter var heller ikke omfattet af den lovgivning om bl.a. en styrket alderskontrol og højere bøder i forhold til tobak og alkohol, som Folketinget behandlede sidste år for at bekæmpe det omfattende salg til børn.

Daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) gav dog udtryk for, at hun var åben for, at det senere kunne blive »hensigtsmæssigt« også at styrke alderskontrollen i forbindelse med salget af elektroniske cigaretter.

Socialdemokratiet har også tidligere givet udtryk for, at man støttede, at restriktionerne mod e-rygning helt og fuldt følger reglerne for tobaksrygning.