Rockwool Fonden: Enlige forsørgere kan leve rimeligt på kontanthjælp

Rockwool Fonden har gjort op, hvad det som minimum koster at være dansker. Set i forhold til det nyindførte kontanthjælps-loft viser det sig, at enlige med og uden børn holder sig inden for, hvad Rockwool Fonden mener, at man kan leve for.

PLUS-historie. Nye beregninger fra Rockwool Fonden viser, at et barn på minimumsbudget koster 701.000 kroner de første 18 år. På normalbudget er tallet godt 1, 3 millioner. (se Ritzau historie 141708) RB Plus: Længere vej til institutionen i fremtiden. ARKIVFOTO: Reportageserie om vores liv i kommunen fra vugge til grav. Allerød kommune. Vuggestue - daginstitutionen Lillerød Børnehus. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Drop alkohol og cigaretter, tag bussen i stedet for bilen, køb de billigste madvarer i discountbutikkerne og tag kun i Tivoli én gang om året. Hvis en enlig kontanthjælpsmodtager med eller uden børn følger de anvisninger, så kan det ifølge den anerkendte forskningsenhed Rockwool Fonden godt lade sig gøre at få privatøkonomien til at hænge sammen, selv efter indførelsen af det omdiskuterede kontanthjælpsloft, der trådte i kraft 1. oktober.

Ifølge Rockwool Fonden giver budgettet mulighed for at leve sundt, have »et vist socialt liv« og betale for f.eks. mobiltelefon og Netflix.

»Groft sagt kan man sige, at for enlige rammer kontanthjælpssatserne ret præcist, mens de for par med børn ligger omkring 20 procent under – det må så være op til politikerne at vurdere, om det er rimeligt, og pege på, hvor i budgettet de penge kan findes,« siger seniorforsker Jens Bonke, der står bag rapporten.

Uden at ville forholde sig direkte til Rockwool Fondens beregninger fastholder beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at der er forskel på at forsørge sig selv og blive forsørget af det offentlige.

»Det er sund fornuft og kun ret og rimeligt, at man skal have mere tilovers til sig selv ved at gå på arbejde til en overenskomstmæssig mindsteløn end ved at blive forsørget af det offentlige,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Rockwool Fonden har undersøgt, hvad det kræver for syv forskellige familietyper i Danmark at opretholde en beskeden tilværelse i Danmark, som lever op til de officielle anbefalinger til en sund levevis samt omfatter »et vist socialt liv«. Det betyder ikke, at det er den nedre grænse for, hvad det er muligt at leve for, men det er prisen på et rimeligt liv, fortæller Jens Bonke.

»Minimumsbudgetterne giver banker og sociale myndigheder et grundlag, når man skal se på kreditvurdering og sociale ydelser. Budgetterne er de første, vi har lavet siden 2001, og giver mulighed for, at man kan pege konkret på, hvor i familiernes budgetter man synes, der kan skæres, hvis man eksempelvis foreslår at ændre kontanthjælpsydelserne,« siger han.

Budgetberegner

Rockwool Fonden benytter en såkaldt budgetberegner til at udregne minimumsbudgettet for en specifik familietype. Benytter man budgetberegneren på samme måde, som beskæftigelsesministeriet udregner rådighedsbeløbet ved udbetaling af kontanthjælp, har en enlig med tre børn som minimum brug for omkring 12.618 kr. om måneden, når der ses bort fra udgifter til boligen. Det dækkes akkurat ind af de offentlige ydelser, som for denne familietype efterlader 12.800 kr., når huslejen er betalt.

For et par med tre børn, hvor begge forældre er på offentlig forsørgelse, er der foruden huslejen brug for 16.922 kr. om måneden. Efter indførelsen af kontanthjælpsloftet er rådighedsbeløbet ifølge Beskæftigelsesministeriet for denne familietype 15.000 kr. om måneden, når huslejen er betalt. Der mangler altså ca. 2.000 kr. om måneden. Dertil kommer, at fripladstilskuddet til børnenes dagsinstitutioner ofte bortfalder, når begge forældre er på offentlig forsørgelse.

Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er ifølge Beskæftigelsesministeriet steget fra ca. 129.000 personer i 2. kvartal 2011 til 158.500 personer i 2. kvartal 2016. Det er en stigning på ca. 23 pct.

Beregn dit eget minimumsbudget ved at klikke her.

Nul alkohol – men plads til Netflix

I gennemsnit ligger minimumsbudgetterne 85 procent under, hvad en tilsvarende normal dansk familie vil forbruge. Den største forskel findes blandt enlige forsørgere med ét barn, hvor normalforbruget næsten er dobbelt så højt som det absolut nødvendige.

Minimumsbudgetterne er fastsat ud fra samlede udgifter til husholdningen og individuelle udgifter, såsom tøj, fødevarer og telefonregninger. Under de individuelle udgifter er der også afsat en post til kultur og fritid, hvor der ud over penge til et Netflix-abonnement og fritidsaktiviteter til familiens børn er afsat penge til en billig computer, gaver på 500 kr. om året for hvert familiemedlem og penge til en billig mobiltelefon til alle familiemedlemmer over ti år.

De største udgiftsposter er mad og bolig. Udgifterne til mad er fastsat ud fra 30 forskellige retter, der opfylder den anbefalede mængde kalorier og vitaminer, mens boligen er beregnet som et landsgennemsnit af lejen i en almennyttig bolig på 60 kvadratmeter plus ti kvadratmeter pr. person.

Det overrasker forskerne bag rapporten, at der ikke er større stordriftsfordele ved at have tre frem for to hjemmeboende børn. Derfor vil regeringens forslag til 2025-planen om at reducere børnechecken med 25 pct. ved tredje barn og helt fjerne støtten, hvis familien har fire eller flere børn, få store konsekvenser, mener Jens Bonke.

»Børnechecken er for alvor i spil, når vi ser på, hvad et barn koster – over et barneliv svarer det faktisk til en dyr bil – og når vi kigger på familier med tre børn, er der altså ikke helt de stordriftsfordele, som man måske kunne tro,« siger han.

Udgiften til børn i normalfamilier er næsten dobbelt så høj som i minimumsbudgetterne. Det skyldes blandt andet, at der i minimumsbudgettet også er taget højde for, at der bevilges økonomisk fripladstilskud til børnenes institutionspladser.

Adspurgt, om ministeren vil overveje at revidere taksterne på baggrund af Rockwool Fondens nedslående beregninger for par på kontanthjælp med børn, lyder svaret fra Jørn Neergaard:

»Vi står i den situation, at over 85 procent af ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere. Det er fuldstændigt uholdbart, og derfor er kontanthjælpsloftet også nødvendigt af hensyn til integrationen.«