Rektorerne støtter demonstrationerne - men ikke blokaderne

Rektorforeningen forstår elevernes frustrationer over de varslede nedskæringer, men forstår ikke, hvorfor de rammer deres egen undervisning med blokader.

Eleverne skal passe undervisningen og bruge deres demokratiske ret til at demonstrere - men først efter skoletid. Det mener formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening Peter Kuhlman.

- Elever, lærere og rektorer er bekymrede for de varslede nedskæringer. Jeg forstår godt elevernes frustrationer, men jeg synes ikke, det er heldigt, at de rammer deres egen undervisning med blokader, siger formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Peter Kuhlman.

Han synes til gengæld, det er godt, at eleverne demonstrerer efter skoletid.

- Det er fint, at de bruger deres demokratiske ret til at demonstrere.

Peter Kuhlman er enig med eleverne i, at besparelserne går ud over de svageste elever, hvis der for eksempel skal være 33 elever i en klasse i stedet for 28.

- Det der egentligt sker er, at vi får færre penge til at uddanne den enkelte elev. For år tilbage var der kun 24 i en klasse. Der står i gymnasieloven, at der skal være 2.470 timer på de tre år gymnasiet varer. Så det kan vi ikke ændre ved, vi kan kun øge klassekvotienten og fjerne nogle valghold ved at sige, at der skal være 30 elever på et hold, for at det kan blive til noget, siger Peter Kuhlman.

Ifølge Peter Kuhlman skal gymnasierne spare 1.300 kroner pr. elev pr. år i 2009, 2010 og 2011.

- I 2006 fik amterne 140 millioner kroner til gymnasierne. Nu er beløbet nede på 85 millioner kroner, og man fortsætter med at skære ned. 2008 er kun starten på en alvorlig nedtur, siger Peter Kuhlman.