Regionen finder ét tilfælde, hvor køopkald til 112 med »lille sandsynlighed« har haft sundhedsmæssige konsekvenser

Undersøgelse konkluderer, at ventetid til vagtcentralen i ét tilfælde kan have haft konsekvenser for patient med hjertestop i sommeren 2021. Køopkaldene og de såkaldt mistede opkald til vagtcentralen fortsætter. I oktober og november mislykkedes det i 468 tilfælde borgere at komme igennem til vagtcentralen i første og andet omstillingsforsøg.

Kun i ét tilfælde ud af 588 er der ifølge Region Hovedstaden sandsynlighed for, at forsinkelse under opkaldet til 112-vagtcentralen har medført sundhedsmæssige konsekvenser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Igennem flere år er alt for mange af borgernes opkald til 1-1-2-vagtcentralen blevet besvaret med forsinkelse, og ekstra ventetid kan risikere at få sundhedsmæssige konsekvenser for personen i akut nød.

Regionen har derfor undersøgt 588 konkrete 1-1-2-opkald fra perioden fra 1. juni til 31. august 2021.

I de 588 tilfælde er Region Hovedstadens 1-1-2 vagtcentral ikke lykkedes med at besvare 1-1-2-opkaldet i hverken første eller andet forsøg, hvor Rigspolitiet eller Hovedstadens Beredskabs alarmcentraler har forsøgt at viderestille opkaldet.

Kun i ét enkelt tilfælde vurderes det, at forsinkelserne blandt de 588 hændelser har medført sundhedsmæssige konsekvenser for borgeren. Og sandsynligheden for det i det enkelte tilfælde er lille.

Det fremgår af en ny rapport fra Region Hovedstadens Center for Sundhed (CSU), der til daglig arbejder med patientsikkerhed.

Eksperter har vurderet 26 hændelser

I de tilfælde, hvor CSU har været i tvivl om, hvorvidt forsinkelserne har forårsaget sundhedsmæssige konsekvenser, er hændelserne videresendt til to uafhængige eksperter. Det er sket i 26 tilfælde.

»Der er foretaget en grundig lægefaglig gennemgang af det foreliggende materiale, der forsøger at tage højde for de mange faktorer, som har betydning for, hvordan en patient kommer igennem et sygdomsforløb,« skriver Akutberedskabet i en mail til Berlingske.

I Berlingskes dækning af problemerne i Akutberedskabet har beredskabets egne medarbejdere udtrykt bekymring for, at forsinkelserne i 1-1-2-opkaldene kan koste menneskeliv.

For eksempel har Berlingske beskrevet en hændelse, hvor en person lå fastklemt under et tog i tre minutter, uden at vagtcentralen fik besvaret opkaldet og fik reageret. Denne ulykke er ikke en del af undersøgelsen af de tre udvalgte måneder med køopkald til vagtcentralen.

Fire tilfælde med hjertestop

I løbet af 29 døgn fordelt over tre måneder fra juni til september opstod der forsinkelser i 2.482 opkald på vagtcentralen. Forsinkelserne skyldes, at der ikke har været tilstrækkeligt med medarbejdere på vagtcentralen til at besvare opkaldene.

Særligt i situationer med hjertestop er tid en helt central faktor for overlevelseschancerne.

I de tilfælde kan »minutter være afgørende for prognosen, da selv relativt kortvarig iltmangel kan medføre skade på organer som hjerne og hjerte«, skrives der i rapporten fra CSU.

Kun fire tilfælde ud af de 588 undersøgte tilfælde har handlet om hjertestop, oplyser Region Hovedstadens Akutberedskab.

Samtlige fire tilfælde har været blandt de 26 hændelser, som de uvildige eksperter har været forelagt.

Et af de hjertestop udgør den ene hændelse, hvor eksperterne vurderer, at der er en lille sandsynlighed for, at forsinkelsen har medført sundhedsmæssige konsekvenser.

Det specifikke tilfælde handlede om en 75-årig kvinde, som faldt om med hjertestop i København.

Vagtcentralen formåede ikke at besvare opkaldet i hverken første eller andet forsøg og der gik yderligere 53 sekunder, fra 1-1-2 vagtcentralen modtog en elektronisk besked om hændelsen, til vagtlederen meldte, at en ambulance med udrykning var klar til at blive sendt afsted.

Ambulancen var fremme ved skadestedet fire minutter og 13 sekunder, efter den blev sendt, og efter yderligere fire minutter ankom der en akutlægebil til stedet, hvorefter kvinden fik hjælp til at trække vejret og blev medicinsk behandlet.

Den 75-årige kvinde overlevede, men Akutberedskabet oplyser, at der var »dødsfald i nogle« af de øvrige undersøgte hændelser.

I de tre andre hændelser vurderes det ikke, at køopkaldene har fået sundhedsmæssige konsekvenser.

»I to af hændelserne bliver ambulancen tilkaldt på grund af andre symptomer (mavesmerter og vejrtrækningsbesvær), og borgeren udvikler først hjertestop senere i forløbet,« skriver Akutberedskabet i en mail:

»I én hændelse har borgeren papir på, at der ikke skal foretages genoplivningsforsøg ved hjertestop. Borgerens ønske respekteres.«

Vagtcentralen er endnu ikke lykkedes med at besvare alle opkald med det samme. I oktober var der 946 køopkald til vagtcentralen, svarende til 6,2 procent af alle 1-1-2-opkald. Det oplyser Akutberedskabet.

I 281 af tilfældene formåede vagtcentralen hverken i første eller andet omstillingsforsøg at besvare opkaldet.

En del af borgernes opkald blev dermed i første omgang afsluttet, inden borgerne havde talt med en sundhedsfaglig medarbejder fra vagtcentralen.

731 af borgernes 1-1-2 opkald endte i kø til vagtcentralen i november måned, og i 188 af tilfældene blev opkaldet ikke besvaret i hverken første eller andet omstillingsforsøg.

Region Hovedstaden skriver om det problem:

»Rekruttering ift. yderligere bemanding er i gang, men er præget af de generelle rekrutteringsudfordringer som også ses i det øvrige sundhedsvæsen. Der er – og vil fortsat være - kontinuerligt stort fokus på at nedbringe antallet af køopkald og blanketter.«