Psykisk syge lider under tabu

Otte ud af ti psykisk syge og pårørende mener ikke, at psykiske sygdomme bliver accepteret på lige fod med andre sygdomme.

Det er en hård kamp for både patienten og de pårørende at blive ramt af en psykisk sygdom. Og det gør det ikke nemmere at blive mødt af en mur af tavshed fra omgivelserne.

Sådan er der nemlig rigtig mange, der opfatter virkeligheden, viser en undersøgelse, der bliver offentliggjort i dag. Her svarer 80 procent psykisk syge og deres pårørende, at psykiske lidelser ikke bliver accepteret på lige fod med andre sygdomme. Samtidig svarer syv ud af ti, at det er forbundet med tabu at have en psykisk sygdom.

Undersøgelsen er foretaget af Userneeds på vegne af medicinalvirksomheden Lundbeck, og her mener udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen, at det er et kæmpe problem med den manglende åbenhed.

»Patienterne holder de psykiske lidelser for sig selv og venter med at gå til læge, fordi de ikke ved, hvad det er, de fejler. Det kan medføre en forsinket behandling og en risiko for, at sygdommen udvikler sig og bliver langt værre for patienten, end den havde behøvet,« siger han.

Han peger også på, at det kan koste samfundet dyrt, fordi det er dyrere at behandle psykiske lidelser, jo sværere de bliver.

Pårørende under pres

Hos Bedre Psykiatri, Landsforeningen for pårørende til psykisk syge, har de også erfaring med, at deres medlemmer langt fra oplever samme accept af de psykiske sygdomme, som hvis det for eksempel var et brækket ben, dårligt hjerte eller kræft, der var tale om.

»Det betyder, at det er meget svært for de pårørende at tale om, og de holder sig ofte tilbage for eksempel i forhold til at oplyse arbejdspladsen om, hvad der foregår på hjemmefronten,« siger Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i landsforeningen.

Det kan ifølge ham betyde, at de pårørende presser sig selv til det yderste, fordi de både skal passe et arbejde og få tingene til at hænge sammen i et hjem med en psykisk syg.

»Til sidst kan de pårørende stramme elastikken så meget, at den knækker, og vi ser tit, at de pårørende selv går ned med flaget,« siger Thorstein Theilgaard.

Forkert billede

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, offentliggjorde i oktober i år en undersøgelse, der blandt andet sætter fokus på årsagerne til tabuet. I undersøgelsen svarer cirka hver fjerde af de personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, at de ikke vil fortælle familie, venner og kolleger om deres sygdom. 71 procent svarer, at årsagen er, at de frygter en negativ forskelsbehandling. Samtidig svarer 41 procent, at de er flove over deres sygdom.

Ifølge Majken Blom Søefeldt, souschef og områdechef for rådgivning i Psykiatrifonden, er det mangel på viden, der er hovedårsagen til de tabuer, der er omkring psykisk sygdom og den stigmatisering, der finder sted.

»Der mangler viden og oplysning om, at langt de fleste psykiske sygdomme kan behandles og endda helbredes. Samtidig mangler der viden om, hvad de forskellige psykiske sygdomme egentligt er. Der er alt for mange, der forestiller sig noget, der er langt fra virkeligheden og meget overdrevet, og derfor tager de afstand fra det,« siger hun.

Hun mener, det er vigtigt at få udbredt mere viden i samfundet og på arbejdspladserne, så man er klar til at forebygge og håndtere psykiske problemer og sygdomme. Samtidig fører mere viden til mere åbenhed, og vi skal blive bedre til at snakke mere åbent om de forskellige psykiske sygdomme.

»Stigmatisering er den enkeltstående faktor som mennesker med psykisk sygdom peger på, er allermest hæmmende i forhold til at blive rask. Stigmatisering er virkelig et alvorligt problem, og det er vigtigt, at der kommer en holdningsændring i befolkningen,« siger Majken Blom Søefeldt.