Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I kirkens øjne var det i gamle dage en stor synd at tage sit eget liv. En af de absolut største. Mennesker, der havde taget sig selv af dage, måtte ikke begraves i indviet jord, og for at manifestere syndens dybde, blev deres lig endda nogle steder smidt over kirkemuren.
I dag er holdningen i samfundet en fundamentalt anden. Har et menneske tanker om at ende sit eget liv, er det bredt anerkendt, at her er tale om et menneske i dyb krise. Et menneske, der bør have hjælp.
Læs også: Når de rige begår selvmord
Men selv om mere end ni ud af ti præster ifølge en undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning som fagpersoner har været i kontakt med personer, der var selvmordstruede, ved kun de færreste, hvordan de skal håndtere situationen og hjælpe den enkelte fortvivlede. Faktisk er præsterne den faggruppe, der i undersøgelsen, hvori også politifolk, sygeplejersker, ambulancefolk og fængselsfunktionærer indgik, der har mindst viden om selvmordsadfærd.
Præsterne kunne ellers netop gøre en stor forskel, fortæller leder af forskningscenteret Lilian Zøllner, og derfor bliver der nu iværksat et projekt, der skal klæde præsterne på til at forebygge selvmord:
»Vi ved fra vores statistikker, at der jo er mange unge, der har det svært og er selvmordstruede og har selvmordstanker. Præsterne møder mange unge konfirmander. Forhåbentlig er der i konfirmandundervisningen plads til de mere alvorlige spørgsmål, som hvordan vi har det med hinanden. Der kan de unge tage fat i præsten bagefter og bede om at tale med præsten alene. Eller forældrene til konfirmanderne har mulighed for at henvende sig til præsten og sige, hvis de er bekymrede for deres søn eller datter, « siger hun.
Læs også: Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt unge mænd
Også på hospitaler, hospicer og på plejehjem møder præsterne folk, der enten er døende og har alvorlige diagnoser, eller mennesker, der er mere end mætte af dage. Også hjemvendte soldater med fysiske eller psykiske traumer opsøger præster og kan have behov for at dele tanker om selvmord. Samme behov kan helt almindelige kirkegængere have.
Ifølge undersøgelsen føler præsterne selv, at de mangler erfaring og viden om hvordan de hjælper den sårbare person videre - for eksempel inden for psykiatrien.
Professor og tidligere sognepræst i Grundtvigs Kirke igennem mere end 20 år, Karin Wellejus, har i løbet af sit virke mødt flere selvmordstruede. Hun peger også på konfirmanderne som en oplagt gruppe, som præsterne kan lodde sindsstemningen hos. For eksempel hvis en ung har anoreksi, bulimi eller skader sig selv, bør præsten gribe ind.
»Men de kan jo virke meget tilforladelige og det er meget svært at spotte dem,« fortæller hun - og har endda selv erfaret det.
»Blandt andet var der et ungt menneske, der søgte mig som samtalepartner til en sjælesorgssamtale. Men han virkede overhovedet ikke selvmordstruet på mig. Jeg havde slet ikke den tanke. Men han begik selvmord relativt kort efter,« fortæller Karin Wellejus.
Læs også: Selvmordstruede børn og unge havner i Ingenmandsland
Hun sidder med i følgegruppen for det nye præsteprojekt, som Center for Selvmordsforskning står bag.
»Man skal have øjnene meget mere åbne over for det. Præster skal klædes på, så de er i stand til at kunne spotte sådan en person, og de skal kunne vejlede vedkommende til at opsøge kapaciteter, som er bedre til at tage sig af det. Eller få dem indlagt. Det har jeg også været med til i mit præsteliv,« siger Karin Wellejus.
Præster selv skal være med til at udarbejde det materiale, som skal lære præsterne at forebygge selvmord bedre, fortæller Lilian Zøllner. Og så skal kommende præster undervises i, hvordan man taler med mennesker med selvmordstanker eller mennesker, der har forsøgt selvmord, ligesom erfarne præster skal efteruddannes. Også efterladte pårørende efter selvmord skal præsterne være i bedre stand til at kunne tale med.
Ifølge Lilian Zøllner er der da også fortsat i præstestanden delte meninger om, hvorvidt det er syndigt og forkert eller ikke at ville tage sit eget liv.
»Spørgsmålet, som kan skabe stor debat, er, om vi har pligt til at leve, eller om vi har ret til at dø,« siger Lilian Zøllner.
Præsteprojektet bliver støttet af Socialministeriet og af Velux Fonden.
Læs også: Kun hver tredje kommune forebygger ældres selvmord