Selvmordstruede børn og unge havner i ingenmandsland

Selvskade er et udbredt problem blandt danske børn og unge. Alligevel findes der ikke som i mange andre EU-lande en national plan for forebyggelse af hverken selvskade eller selvmord, viser ny rapport. Socialdemokraterne vil indkalde til ekspertmøde i Folketingets sundhedsudvalg.

En undersøgelse blandt godt 3.000 gymnasieelever viser, at ca. hver sjette elev inden for det seneste år har skadet sig selv. Modelfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere

Nogle skolder sig med kogende vand. Andre skærer sig på håndleddene eller lårene. Eller svirper en stram elastik mod håndleddet for at opleve smerte, men undgå ar. Masser af danske børn og unge har så svært ved at finde sig til rette i livet, at de skader sig selv – eller ligefrem forsøger at tage deres eget liv.

Men selv om næsten halvdelen af de andre EU-lande og de øvrige nordiske lande har en nedfældet national handlingsplan, der har til formål at forebygge selvskade og selvmord blandt børn og unge op til 19 år, gælder det ikke i Danmark. Det viser en ny rapport fra EUs sikkerhedsorgan på børneområdet, European Child Safety Alliance.

Rapporten handler bredt om de europæiske landes indsats for igennem forebyggelse at sikre børn imod skader forårsaget af voldelige handlinger, vanrøgt og misbrug, som eksempelvis forældre eller jævnaldrende står bag.

Af rapporten fremgår det, at Danmark i sammenligning med de øvrige EU-lande samt Norge, der også er med i undersøgelsen, er godt med, når det handler om at forebygge, at børn kommer til skade, eller endda omkommer som følge af andres voldshandlinger.

Manglende forebyggelse koster liv

Men lige præcis når det handler om, at børn og unge kan være til fare for sig selv, ligger Danmark blandt de lande, der ikke har en formuleret forebyggelsesplan. Og det koster liv, mener Morten Thomsen, bestyrelsesformand for rådgivningslinjen for folk med selvmordstanker, Livslinien.

»I årene 1999 til 2004 havde vi en national handlingsplan med mere end 100 konkrete råd til, hvordan man skulle håndtere selvmordstruede. Det fik antallet af selvmord til at falde fra over 1.500 til cirka halvdelen.

Men efter at de forskellige projekter, der var en del af handlingsplanen, løb ud i årene efter 2004, stagnerede tallet, og for første gang ser vi nu en stigning i antallet af selvmord på ti procent. Og det kommer til at stige endnu mere,« siger Morten Thomsen.I 2012 tog 18 børn mellem ti og 19 år ifølge Danmarks Statistik deres eget liv.

Et skøn fra telefonrådgivningen Livslinien lyder, at der for hvert selvmord mindst er ti selvmordsforsøg. Uden en national handlingsplan bliver der ikke delt viden på området, ligesom der ikke bliver sikret en sammenhæng for den enkelte selvmordstruede, som er overladt til forskellige eller ingen tilbud om hjælp, afhængigt af hvad hjemkommunen og regionen tilbyder.

Generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Steen Andersen, mærker tydeligt, at der mangler en samlet national plan.

»For eksempel kan vi få en henvendelse fra en skole i Vestjylland, hvor forældrene er helt ude af sig selv, fordi to elever i klassen skader sig selv. Så selv om det ikke er et særsyn, aner man ikke, hvad man skal stille op,« siger Steen Andersen.

Den manglende plan er en af årsagerne til, at kun hver femte kommune i en undersøgelse, som foreningen lavede i fjor, viste sig at have et beredskab klar til at hjælpe unge, der skader sig selv.

»Fraværet af en plan betyder også, at der er et tabu omkring emnet. Men uden viden er det vanskeligt at spotte og hjælpe dem, som er i mistrivsel, før de skader sig selv,« siger Steen Andersen.

Hver sjette gymnasieelev har skadet sig selv

Præcis hvor mange børn, der skader sig selv, findes der ingen opgørelser over. Men en ny undersøgelse blandt godt 3.000 gymnasieelever, som blandt andre professor og psykolog Bo Møhl står bag, viser, at omtrent hver sjette elev inden for det seneste år har skadet sig selv ved at skære, slå eller brænde sig selv.

Speciallæge og tidligere seniorforsker ved Syddansk Universitet Karin Helweg-Larsen har medvirket til at indsamle data til den fælleseuropæiske rapport. Hun mener ikke, at skoleprogrammer som led i en national strategi er vejen til at hjælpe børnene og de unge mod selvskade og selvmordsforsøg.

For stort fokus, eksempelvis i skolerne, risikerer at medføre mere selvskadende adfærd, fordi »det smitter«. Den erfaring har man fra New Zealand, hvor man indførte skoleprogrammer til forebyggelse af en høj selvmordsrate blandt børn. Men man opnåede ikke den ønskede effekt, faktisk den modsatte.

I stedet mener Karin Helweg-Larsen, at læreruddannelserne bør omfatte mere og gerne obligatorisk undervisning i symptomer på, at børn mistrives, og hvordan man kan håndtere trivselsproblemer blandt børn.

»Skolelærere er kernepersoner i børns hverdag, og der skal mere ind i seminarieuddannelserne, så lærere kan sætte tidligt ind og sørge for, at børn med trivselsproblemer får den bedst mulige hjælp,« lyder hendes forslag.

Eksperter skal rådgive politikerne om plan

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener, at det er på tide at få lavet en helhedsvurdering af området.

»Hele problemstillingen, om man magter livet og har det svært, har jeg drøftet med mine kolleger i sundhedsudvalget. Vi er blevet enige om, at vi vil indkalde til et ekspertmøde i sundhedsudvalget for at få så mange faglige ekspertudsagn som muligt på, hvad vi gør, ikke gør, og hvad andre gør, som vi kan lære noget af,« siger han.

Han håber, at det kan lade sig gøre umiddelbart efter sommerferien.

Noget af det, der skal drøftes, er blandt andet, hvorfor vi ikke længere har en specifik handlingsplan på området.

»Alle politiske tiltag, som medfører, at man får en svækket indsats og en svækket fokusering, er ikke gode politiske tiltag. Vi har en indsats, som regionerne og de faglige miljøer i psykiatrien og på sygehusene står for. Men vi skal hele tiden optimere og lære af hinanden og koordinere mellem de faglige miljøer,« siger han.

»Et ekspertmøde er ikke noget, man bare holder for at snakke. Man holder det for at lægge nye trædesten ud til, hvad vi kan gøre for at komme de her sårbare borgere i møde.«