Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Obduktionen af den 15-måneder gamle dreng, der mandag blev fundet død i sit hjem mandag ved Løgumkloster, har styrket politiets mistanke om, at drengens mor og dennes kæreste kan være ansvarlige for drengens død.
Politiet har nemlig valgt at sigte både den lille drengs mor og hendes kæreste, og de vil begge blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg tirsdag klokken 10.
Det oplyser efterforskningsleder Hans Roost fra Syd- og Sønderjyllands politi.
Da anklageren vil anmode om lukkede døre under grundlovsforhøret, vil politiet ikke oplyse, hvad sigtelsen mod de to personer lyder på.
Men Hans Roost bekræfter, at mistanken, om at de to forældre har haft et ansvar for den lille drengs død, er blevet styrket.
- Jeg kan sige, at det er resultatet af obduktionen samt af vores efterforskning de seneste 24 timer, der har ført til, at vi har valgt at fremstille dem i grundlovsforhør, siger han til bt.dk
Den lille dreng blev mandag fundet død i sit hjem i Øster Højst ved Løgumkloster. Det var drengens mor, der selv ringede 112, da drengen var livløs i hjemmet.
Politiet fik hurtigt mistanke om, at noget var galt og valgte derfor at anholde forældrene.
- Så snart der sker et dødsfdald, som peger i en anden retning end naturligt, så bliver vi mistænksomme. Så behandler vi det som et mistænkeligt dødsfald, forklarede Hans Roost mandag.