Politiet afblæser alarm om eksplosionsfare i Helsingør

Beboere i en del af Helsingør blev advaret om eksplosionsfare, efter at en gasledning blev gravet over.

Arkivfoto. Nordsjællands politi advarer om eksplosion i Helsingør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan igen færdes i kvarteret omkring Moselundsvej i Helsingør, hvor der fredag formiddag var risiko for eksplosion på grund af et gaslæk.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Beboerne i kvarteret i den vestlige del af Helsingør blev bedt om at gå indendørs, lukke vinduer og døre og slukke eventuel ventilation.

Var man udendørs, skulle man søge væk på grund af fare for eksplosion.

Faren for eksplosion skyldtes, at en gasledning ved et uheld fredag morgen blev gravet over på Moselundsvej.

Advarslen gjaldt beboere i området omkring Esrumvej nord for Lindevangsvej, øst for Klostermosevej og vest for Spættevej.

/ritzau/