Plejebarn offer for overgreb

Mand anholdt i Viby J. og sigtet for forbrydelser mod 15-årig pige.

En mand i Viby ved Århus er blevet anholdt og sigtet for at have udsat sit plejebarn for seksuelle overgreb. Barnet er en pige på 15 år, oplyser Østjyllands Politi.

Anholdelsen skete søndag aften, og sagen er så alvorlig, at en anklager senere mandag vil kræve manden, der er 39 år, varetægtsfængslet.

Mistanken drejer sig om, at barnet er blevet udsat for samleje eller såkaldt anden kønslig omgang, men derudover ønsker vicepolitiinspektør Jørn Andersen i Østjyllands Politi ikke at give flere oplysninger.

/ritzau/