»Pigerne er underlagt strengere restriktioner end drengene, så de har et større behov for at bryde ud«

Nogle i en ny generation af nydanske unge tager konfrontationen med forældrene, andre lever et dobbeltliv. Et stigende antal uddanner sig.

»Udadtil er de familiens artige dreng eller pige, men i virkeligheden fører de et dobbeltliv. De har hemmelige kærester og hemmelige liv. Når de går hjemmefra, har de tørklæde på, men når de kommer i byen, smider de tørklædet væk. De lyver om at skulle mødes med veninder for at gøre dit og dat, og i virkeligheden laver de noget helt andet end det, de oplyser forældrene om. Dem er der rigtig mange af,« siger integrationskonsulent og forfatter Mehmet Yüksekkaya. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sigrid Nygaard

De unge nydanskeres oprør mod forældregenerationen er langtfra entydigt. For nogle føles det nødvendigt med et brud med forældrene, hvis de ikke accepterer de unges krav om mere selvbestemmelse. Andre vælger en mindre konfrontatorisk vej. Det største opgør finder muligvis sted på landets uddannelsessteder.

Mens andelen af unge mellem 18 og 21 år i uddannelse generelt ligger nogenlunde lige højt blandt unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund og unge med dansk oprindelse, er andelen af de unge, der er i gang med en videregående uddannelse i 2013, højere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund end unge med dansk oprindelse. Ifølge tal fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet er det 20 procent af efterkommerne i aldersgruppen, der er i gang med en videregående uddannelse. Samtidig går de unge efterkommere hurtigere i gang med en videregående uddannelse, end unge med dansk oprindelse gør.

Det er navnlig de fremadstormende kvinder, der trækker statistikken op, forklarer fagredaktør i Data og Analyse i Ankestyrelsen Jakob Janum Gadmar.

»Kvinderne blandt de 18-21-årige ikke-vestlige efterkommere klarer sig bedre på de videregående uddannelser end andre grupper, også kvinder med dansk oprindelse,« siger han og understreger, at det dog ikke er samtlige af dem, der fuldfører uddannelsen.

Det er ikke overraskende, at det er kvinderne, der klarer sig særligt godt, mener integrationskonsulent og forfatter, Mehmet Yüksekkaya.

»Pigerne er underlagt strengere restriktioner end drengene, så de har et større behov for at bryde ud. Når de tordner frem i uddannelsessystemet er det klart et udtryk for, at pigerne vil frigøre sig og opnå selvstændighed,« siger han.

Uddannelse giver familien status

Det er også erfaringen hos psykolog Inge Loua, som er forfatter til bogen »Når Aicha løber hjemmefra«. Hun mener, at uddannelse giver de unge piger bedre muligheder for at sige fra og tænke kritisk. Samtidig bringer de unge familien status ved at tage en uddannelse. Derfor har de mere argumentationskraft og mere vægt bag, når de siger noget til forældrene. Det gælder blandt andet i forhold til partnervalget.

»De, der tager uddannelse, får udsat partnervalget, til de har færdiggjort deres uddannelse, og så vil de have mere indflydelse på partnervalget, hvilket ellers er et familieanliggende i de traditionelle familier. Uden uddannelse er det sværere at sætte sig igennem. Især som pige,« siger hun.

Mehmet Yüksekkaya understreger, at det dog indtil videre er nogle meget ufarlige fag, de unge piger vælger, såsom medicin, tandlæge og kemi. »Du ser ikke mange, der læser statskundskab, engelsk eller antropologi, arkæologi eller alle de andre skøre fag, vi har,« siger han.

Oprør mod forældrenes kontrol

For nogle er uddannelse heller ikke nok. Hos organisationen LOKK rådgiver man i æresrelaterede konflikter, og projektleder Susanne Fabricius oplever, at flere henvender sig for at få hjælp.

»Når man er født og opvokset i det her samfund, er det klart, at man bliver præget af det og får for manges vedkommende et ønske om at ændre på de gamle traditioner. Det, de skal leve op til derhjemme, og det, de oplever i skolen og i uddannelsessystemet, kolliderer med hinanden,« siger hun.

Det samme oplever man hos rehabiliteringscenteret RED, der hjælper og rådgiver unge, som flygter fra tvangsægteskaber og æresrelateret vold. Også her henvender et stigende antal unge sig, som ønsker hjælp til at frigøre sig fra deres forældre.

Direktør Anita Johnson mener, at de unge er blevet mere bevidste om deres muligheder og rettigheder. De mener ikke, at forældrene har ret til at kontrollere så meget, som de gør. For pigernes vedkommende handler det især om, at forældrene vil kontrollere deres seksualitet. For drengenes vedkommende handler det blandt andet om uddannelse. Drengene får dog lov til langt mere end pigerne. De får dog en øjenåbner, når det kommer til ægteskab.

»Selv om de har fået lov til at være ude og til at have kærester, som forældrene har lukket øjnene lidt for, så er det forældrene, der bestemmer, når det kommer til valg af ægtefælle,« siger Anita Johnson.

Det samme fortæller drengene hos LOKK.

»De har forsøgt at være gode drenge og at leve op til forældrenes regler og forventninger og alt det der, og så lige pludselig klapper fælden. Det kan være, at de har fået lov til at være sammen med Betina, og pludselig en dag får de at vide, at nu er det slut med hende, og nu skal du giftes med en ordentlig pige,« siger Susanne Fabricius.

De smider tørklædet ude i byen

Forældrenes store interesse skyldes, at børnenes handlinger smitter af på dem og deres status i miljøet. Der er meget sladder, og man holder øje med, om naboens datter opfører sig pænt, tager det rigtige tøj på og ikke pjatter rundt med nogen nede i centeret. Så er man til grin og ens ære er krænket, siger Anita Johnson.

Af samme grund kan det have store konsekvenser for de unge at gøre oprør. Man risikerer at miste familien helt. Derfor kræver det en hel del af de unge at gøre oprør, og mange vælger i stedet at leve et dobbeltliv i det skjulte, fortæller Mehmet Yüksekkaya.

»Udadtil er de familiens artige dreng eller pige, men i virkeligheden fører de et dobbeltliv. De har hemmelige kærester og hemmelige liv. Når de går hjemmefra, har de tørklæde på, men når de kommer i byen, smider de tørklædet væk. De lyver om at skulle mødes med veninder for at gøre dit og dat, og i virkeligheden laver de noget helt andet end det, de oplyser forældrene om. Dem er der rigtig mange af,« siger Mehmet Yüksekkaya.

I nogle tilfælde kan forældrene også acceptere et dobbeltliv, hvis børnene sørger for at gøre det i smug. Andre steder har forældrene rykket sig, så børnene må have kærester og leve på næsten samme måde som en dansk ung. Det er ikke et pres, der er kommet fra børnene, mener Mehmet Yüksekkaya, men er kommet, fordi familien er kommet frem til den erkendelse, at det ikke nytter at holde fast på værdierne fra hjemlandet.

Når den unge generation af nydanskere og efterkommere i dag virker mere oprørsk end tidligere, skyldes det ifølge Inge Loua, at de unge i dag føler sig på mere sikker grund end tidligere generationer.

»De føler sig mere sikre på, at det er her, de skal være og skal leve deres fremtid. Der er ikke mange i den nye generation, der har overvejelser om at skulle flytte tilbage til Tyrkiet eller noget andet. De er født og opvokset her. På den måde er de mere rodfæstede, end de unge var for 20 år siden, der hele tiden havde en overvejelse om at skulle vende tilbage. Det er slet ikke med i billedet nu,« siger hun.