Målet er at motivere andre til at gøre det samme

I kølvandet på Yahya Hassan er flere unge nydanskere blevet en del af debatten om integration i Danmark. De har forskellige baggrunde, køn og historier, men alle har de noget at sige.

Payam Samarghandi er en af de unge nydanskere, der nu blander sig i debatten. For ham er det en mærkesag, at de demokratiske rettigheder håndhæves. Fold sammen
Læs mere

Payam Samarghandi er en af de unge, nydanske debattører, der er kommet på banen, siden Yahya Hassan kickstartede integrations- og indvandrerdebatten i Danmark endnu en gang. Han er 23 år, har iransk baggrund, er jurastuderende på Syddansk Universitet, og så er han aktiv i liberal politik. Det er en mærkesag for ham, at de demokratiske rettigheder håndhæves. Ikke mindst over for dem, som forsøger at ødelægge dem. Derfor skrev han et indlæg til Berlingske i december om, at Danmark har brug for typer som Yahya Hassan, som tør stille sig op og kritisere, og at det er vigtigt, at samfundet bruger midler på deres sikkerhed, så de kan komme ud med deres budskab.

»Det var vigtigt for mig at vise, at det ikke kun er danskere, der synes, at frihedsrettighederne, herunder det frie ord, er essentielt for vores samfund,« siger han.

Han mener, at det har mere gennemslagskraft, hvis det er en »fra egne rækker«, der står frem og lægger afstand til de grupper, der ikke respekterer demokratiet.

»Som voldelig nydansker bliver man ikke såret af at få en betinget fængselsdom på to måneder, men den værste straf, du kan få som menneske, er hvis dine medmennesker vender dig ryggen,« siger han.

»Det er vigtigt, at der er nogen, der tager bladet fra munden. Problemet er, at det er meget kontroversielt at gøre, for det kan medføre repressalier. Derfor er der ikke særlig mange, der tør,« siger han.

Han mener, at unge som han selv svigter, hvis ikke de blander sig og opponerer mod dem, der bruger vold til at få deres frustrationer ud.

»Mange af de nydanskere, jeg kender, som passer på det stereotype billede af, hvordan nydanskere er, er rigtig rare mennesker, som bare mangler knus og kærlighed. De holdninger, som de kommer med, er egentlig ikke et udtryk for deres reelle holdninger, men nærmere en tilflugt, fordi de har manglet den her stimulering hele deres liv,« siger han.

Alle bør bruge deres stemme

For Ayan Mouhoumed var det ønsket om at motivere andre unge til at tage et opgør med de traditionelle elementer, som de synes, er uretfærdige, der fik hende til blande sig i debatten. Det er ikke, fordi alle skal skrive et debatindlæg, som hun selv gjorde, men alle bør bruge deres stemme, mener hun.

»De unge bør tage kampen op mod deres forældre, og forældrene skal indse, at deres børn er født og opvokset i Danmark og ikke nødvendigvis kan få den samme opdragelse, som de selv har fra deres hjemland,« siger Ayan Mouhoumed.

Hun er 32 år og studerer TV- og medietilrettelæggelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derudover er hun chefredaktør og stifter af onlinemagasinet Ethniqa Magazine, som henvender sig til danske kvinder med etnisk baggrund. Selv har hun somalisk baggrund, men er født og opvokset i Danmark.

I sit debatindlæg, som blev bragt i Politiken, tog hun fat i et kontroversielt emne, nemlig pigers rettigheder i forhold til drenges.

»Det var noget, jeg havde tænkt på i rigtig lang tid. Som barn fik jeg altid at vide, at der var forskel på min bror og mig. Og så tænkte jeg, at det var der sikkert også andre piger i det miljø, som ville kunne genkende,« siger hun.

Ayan Mouhoumed mener, at de traditionelle medier indimellem forvansker de unges budskab. De sociale medier giver dem til gengæld en platform at ytre sig på uden påvirkning udefra.

»Medierne har i høj grad været med til at sætte dagsordenen, men samtidig er de unge blevet bedre til at bruge deres stemme og få den ud på de rigtige platforme. Med den teknologiske udvikling er det blevet mere naturligt at komme ud med sin mening,« siger hun.

Selv om flere eksperter peger på, at 2013 var et skelsættende år, så tror Ayan Mouhoumed ikke, at det skyldes, at de yngre generationer er mere oprørske end generationerne før dem.

»En ung kvinde kunne have været lige så frustreret for ti år siden, og det kunne hun skrive om i sin dagbog, som ingen andre læste. I dag skal du nok blive hørt. Vi har Facebook og Twitter, hvor man hurtigt kan skrive noget. Du kan lave en blog på fem minutter,« siger hun.

Oprøret er uundgåeligt

Både Payam Samarghandi og Ayan Mouhoumed vil motivere andre til at turde det, de har gjort. Ikke nødvendigvis i et landsdækkende medie, men inden for hjemmets fire vægge.

Ayan Mouhoumed mener, at vi er nået til et punkt, hvor oprøret fra den unge generation er uundgåeligt. Og det er forældregenerationen nødt til at acceptere, siger hun.

»Mange unge er i gang med at udtrykke sig og har gjort forskellige former for oprør. Det behøver ikke være et kæmpe protestoprør. Det kan sagtens være stille og roligt. Pigerne med anden etnisk baggrund flytter hjemmefra i dag. Det var ikke noget, man gjorde flere år tilbage.«