OVERBLIK: Landsret har to gange afvist corona-paragraf

Landsret har afgjort to sager som følge af en demonstration 9. januar. Begge gange er coronaparagraf afvist.

Arkivfoto: I kølvandet på en Men In Black-demonstration i København 9. januar blev en stribe personer anholdt og sigtet for forskellige lovovertrædelser Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I kølvandet på en Men In Black-demonstration i København 9. januar blev en stribe personer anholdt og sigtet for forskellige lovovertrædelser.

Siden blev der rejst tiltale mod flere af dem, hvor anklagemyndigheden har bragt en særlig coronaparagraf i spil. Den kan hæve straffen.

Ved demonstrationen på Rådhuspladsen blev der blandt andet kastet sten, dåser, kanonslag og andet mod politiet og affyret fyrværkeri.

Østre Landsret har onsdag afgjort, at en 31-årig kvinde ikke skal dømmes for at opfordre til vold ved en demonstration 9. januar mod regeringens håndtering af coronapandemien.

Hun skal heller ikke dømmes efter den særlige coronaparagraf, der kan hæve straffen, og det endte med en dom på 60 dages fængsel.

Det er en væsentlig ændring af Københavns Byrets dom, der landede på to års fængsel. Byretten mente, at hun skulle dømmes for at opfordre til vold og efter coronaparagraffen.

Læs om sagerne som følge af coronademonstrationen her:

* Der er ved Københavns Byret faldet dom i 11 større sager, der er udløbet fra demonstrationen 9. januar.

* I otte af dem blev 81d taget i brug, i tre af dem blev paragraffen afvist. Flere af dommene er anket.

* Østre Landsret afgjorde 19. maj den første sag. Her mente dommerne, at 81d ikke kunne finde anvendelse. Dermed omgjorde landsretten dommen fra byretten og skar fem måneder af en 24-årig mands dom.

* Alle tre domme i byretten, hvor den særlige coronaparagraf ikke forhøjede straffen, faldt efter landsrettens første dom.

* 9. juni har landsretten så afgjort den anden sag. Her fandt landsretten, at coronaparagraffen ikke skulle bruges mod en 31-årig kvinde, og at hun heller ikke skulle dømmes for at opfordre til vold. Byrettens straf på to års fængsel blev derfor udskiftet med en dom på 60 dage.

Kilder: Anklagemyndigheden, Ritzau.

/ritzau/