Mange nyuddannede humanister har svært ved at finde et job, der matcher deres uddannelse eller sikrer dem en løn, som svarer til deres uddannelse.

Det kan tænketanken DEA konstatere efter at have set nærmere på, hvordan det er gået dimittender fra universiteterne fra 2001-2014 med at finde vej til arbejdsmarkedet. Analysen fra DEA påviser, at det i særdeleshed er nyuddannede humanister, der har svært ved enten at opnå det såkaldte jobmatch – eller overhovedet at finde et job.

Analysen fra DEA puster nyt liv i debatten om, i hvilket omfang unge bliver uddannet rigtigt og til arbejdsmarkedets behov, eller om de bliver overuddannet i forhold til det arbejde, de senere får.

Den kommer samtidig med, at en ny fremskrivning fra Undervisningsministeriet når frem til, at 27 procent af 9. klasse årgang 2015 i fremtiden vil få en kandidatgrad. Hele 61 procent af årgangen vil få en videregående uddannelse.

Ifølge administrerende direktør i DEA Stina Vrang Elias bekræfter analysen, »hvor vigtigt det er, at man ikke bare får et job, men også et job, man er uddannet til«.

Ifølge uddannelses- og forskningsministeren, Søren Pind (V), er »hensigten selvfølgelig, at folk kommer ud og lever et produktivt og spændende arbejdsliv, når de engang er færdige med deres uddannelse«. Han tilføjer, at tallene fra DEA »vækker til eftertanke«.

»Det er utroligt vigtigt, at vi ikke overkvalificerer vores samfund. Det er spild af såvel menneskelige som økonomiske ressourcer at overakademisere. Vi skal selvfølgelig have de akademikere, vi skal have, men så heller ikke flere,« understreger Søren Pind.

Uddannelsespladser skåret væk

Ministeren henviser til, at den hidtidige dimensionering af videregående uddannelser snart skal evalueres. Siden 2015 er optaget på videregående uddannelser med dårlige jobudsigter blevet begrænset med mere end 3.500 pladser.

Ifølge analysen fra DEA endte hver fjerde af de nyuddannede humanister i løbet af perioden med ikke at opnå jobmatch inden for et år efter endt uddannelse og fik altså ikke et akademisk og/eller lønmæssigt matchende job.

Dertil kom, at ledigheden i samme periode ifølge analysen lå højest for humanistiske dimittender. I 2013 var beskæftigelsesgraden for humanister et år efter sidste eksamen omkring de 83 procent. Analysen konkluderer, at der er »en ikke ubetydelig gruppe af dimittender særligt inden for de humanistiske uddannelser, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og derved bidrager til et mismatch mellem det danske uddannelsessystem og arbejdsmarkedet«.

På spring til en karriere

På flere af universiteterne bliver der i dag arbejdet på at hjælpe humaniorastuderende med at forberede sig på arbejdslivet. Det har bl.a. 25-årige Pernille Kaastrup Christensen fra Syddansk Universitet (SDU) haft glæde af. Hun læser kultur- og formidling, bliver kandidat til sommer og deltog på tredje semester på sin kandidatuddannelse i kurset Career Management Skills.

»Det er en forberedelse til, at man skal ud i karrierelivet. Man får snakket netværk, lært noget om ansøgninger og om at udarbejde et CV, og hvad det er, arbejdsgiverne forventer,« siger hun.

Kurset har gjort hende skarpere og klarere på, hvad hun vil, vurderer hun. Og noget af det, hun gerne vil, er at fortsætte i Odense Kommune, hvor hun har været i praktik og nu har et studiejob. Når Pernille Kaastrup Christensen skal til at skrive speciale, bliver det også i samarbejde med Odenses By- og Kultur­forvaltning.

»Jeg kan sagtens se en karriere i Odense for mig, måske ikke altid, men det virker som en god arbejdsplads,« siger hun.

Pernille Kaastrup Christensen kan være på det helt rette spor, for det handler i høj grad om at komme i gang for nyuddannede humanister: Når de har været på arbejdsmarkedet i fem år, ser deres muligheder for at få et relevant job bedre ud, for så har fire ud af fem ifølge DEA-analysen opnået jobmatch.

Det går fremad

Næsten en fjerdedel af dimittenderne på de humanistiske uddannelser ender med at undervise på gymnasiale uddannelser og på videregående uddannelser. Det fremgår også af analysen, at det går fremad med at opnå jobmatch for nyudklækkede humanister.

Ifølge DEA-direktør Stina Vrang Elias »aner ingen, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om ti år«. Altså kan unge påbegynde en lang videregående uddannelse til et arbejdsmarked, der er et helt andet, når de fem-seks år senere er flyvefærdige kandidater.

»Set i det lys er det så fornuftigt, at man fra start af tager uddannelse i et langt ubrudt forløb, som afsluttes med en ofte meget specialiseret kandidatuddannelse? Måske man skulle ud og have lidt mere erfaring, inden man går videre med kandidatdelen. Ud at prøve sig lidt omkring, få en bedre føling med arbejdsmarkedet,« siger Stina Vrang Elias.

Det vil give et bedre match?

»Ja, det kan være med til at give et bedre match, hvis man kan tage en uddannelse i flere tempi,« skønner DEA-direktøren.