Nye karakterer fungerer i gymnasiet

Lærerne har taget den ny karakterskala til sig og finder tilsyneladende ud af at bruge den efter hensigten.

Mundtlig eksamen anno 1961. Arkivfoto: Børge Lassen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver tiende karakter på studentereksamensbeviset er et 12-tal. Og det er lige efter bogen. Faktisk viser Undervisningsministeriets oversigt over karaktererne til studentereksamen, at lærerne i det store og hele bedømmer eleverne, som det var forventet.

Der er godt nok lidt færre 10-taller i forhold til den internationale karakterskala ECTS og en tilsvarende overvægt af 2- og 7-taller, men der er tale om mindre udsving. Umiddelbart ser den ny karakterskala ud til at være blevet en succes.

»Jeg er overrasket over, at der stort set ingen diskussion er om den ny karakterskala mere. Det lader til, at lærerne gør, som de får besked på, og selv journalister har jo taget den ny skala til sig, når de skal bedømme håndboldspillere,« siger Gorm Leschly, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Han var skeptisk ved indførelsen af den ny karakterskala, fordi der er så store spring mellem karaktererne, at det er vanskeligt at belønne en elevs forbedrede indsats, medmindre den er stor nok til at udløse et spring fra f.eks. 4 til 7. Men heller ikke denne pædagogiske mangel har medført stor kritik.

Lettere at bedømme

For at være internationalt sammenlignelig skal karaktergivningen »over tid« fordele sig på en bestemt måde, så det sikres, at danske lærere ikke er hårdere eller mildere i deres bedømmelse, end lærere i andre lande er. Den ny karakterskala er kun blevet anvendt til studentereksamen i 2010 og 2011, og om et-to år skal Undervisningsministeriet evaluere anvendelsen af skalaen, oplyser kontorchef Erik Nexelmann fra Undervisningsministeriet.

»Men umiddelbart giver det indtryk af, at lærerne og censorerne bruger karaktererne på en hensigtsmæssig måde. Vi har hørt fra lærere, at det er blevet mindre kompliceret at finde den rigtige karakter til en elev, fordi der er så store forskelle mellem karaktererne,« siger Erik Nexelmann.

Karakterfordelingen ser dog mindre harmonisk ud, når man ser på de enkelte gymnasieuddannelser for sig. For eksempel er det kun knap 26 procent, der får karaktererne 10 eller 12 i handelsgymnasiet, mens de to topkarakterer ifølge ECTS-fordelingen burde blive opnået af 35 procent af studenterne.

Elever skævt fordelt

Opgørelsen fra Undervisningsministeriet viser desuden, at eleverne i det almene gymnasium starter i 1.g med bedre karakterer fra folkeskolen, end deres jævnaldrende i de andre gymnasieuddannelser gør, ligesom deres forældre er bedre uddannede end forældre til elever på de øvrige gymnasiale uddannelser.

Forskellen i eksamensresultat mellem elever med forskellig forældrebaggrund er større i det almene gymnasium end på de tre andre gymnasiale uddannelser. Studenter fra det almene gymnasium, hvis forældres højeste uddannelse er grundskolen, får i gennemsnit 5,7, mens studenter, hvis far eller mor har en ph.d., får 8,5 i gennemsnit.