Nu hænger Marianne Jelved på Det Nationalhistoriske Museum

Det bliver med demokratiske toner, at Marianne Jelved bliver foreviget på Det Nationalhistoriske Museum

Mads Rye har malet den mangeårige minister og nuværende folketingspolitiker, Marianne Jelved (RV). Hun hænger nu på Det Nationalhistoriske Museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto, Det Nationalhistoriske Museum

»Retssind, Lovsind, Frisind, Storsind«. De ord står står skrevet i Vandrehallen på Christiansborg ved montrerne med de fire grundlove, der blev vedtaget i henholdsvis 1849, 1866, 1915 og 1953. Nu står de ord også på den ramme, hvor et portræt af Marianne Jelved, tidligere minister og nuværende folketingspolitiker for Radikale Venstre, er klemt ind mellem. Portrætteret med taske i hånden.

Maleriet hænger fra i dag på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. Portrættet er malet med olie og måler 120 gange 90 centimeter.

Marianne Jelved er portrætteret med Thorvaldsens Museum og tårnet på Christiansborg Slot i baggrunden. Hun er malet af Mads Rye, der har arbejdet med portrætter i 20 år. Jelved siger selv:

»Mads Ryes tekniske kunnen og realistiske stil imponerer mig, og jeg er glad for, at mit politiske liv og min store kærlighed til guldalderen er så fint indarbejdet i portrættet af mig,« fortæller Marianne Jelved en pressemeddelelse.

Mads Rye har malet den mangeårige minister og nuværende folketingspolitiker, Marianne Jelved (RV). Hun hænger nu på Det Nationalhistoriske Museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto, Det Nationalhistoriske Museum.

Mads Ryes arbejde med portrættet af Marianne Jelved bygger på samtaler, foto-optagelser og at Marianne Jelved har siddet model. Mette Skougaard, direktør på Det Nationalhistoriske Museum, er glad for at folketingspolitikeren nu er foreviget i Hillerød.

»I tre årtier har Marianne Jelved været en markant personlighed i dansk politik og kultur. Vi er glade for at kunne føje hendes portræt til vores samling,« siger Mette Skougaard, direktør på Det Nationalhistoriske Museum i en pressemeddelelse. Som Danmarks nationale portrætgalleri bliver museets samlinger løbende udvidet med portrætter af fremtrædende danskere.