Ro. Eller en rockkoncert.
Alt kan ske, når de danske kirker indbyder deres gæster til et besøg efter mørkets frembrud.
Over hele landet vælger flere og flere præster at åbne døren for natteravnene. En kortlægning foretaget af Københavns Stift viser, at de såkaldte natkirker nu har bredt sig til i alt 25 byer og bydele fra Nykøbing Falster til Thisted i Thy.
Og det er en helt særlig oplevelse at bevæge sig ind i kirkens rum sent på aftenen. Det fortæller 61-årige Ellen Brokhøj, der jævnligt nyder en natlig stund i Holstebro Kirke.
- Det er den ro, som sænker sig over en aften, siger hun.
- På den ene side er man med i et fællesskab, og på den anden side så er man også alene sammen med Gud.
I Holstebro byder kirken velkommen mellem klokken 20 og 23 de fleste fredage. Meningen er at give borgerne et alternativ til højmessen, der er den traditionelle gudstjeneste om søndagen, fortæller præst Erik Ladegaard.
- Det er jo vores pligt at være kirke for det folk, som lever nu, siger han.
- Og der er nogen, der ikke føler, at højmessen rummer deres spiritualitet.
Bevæger man sig ind i kirken fredag efter klokken 20, kan man derfor være med til at tænde lys eller tage en snak om en tekst fra Biblen.
Det er også muligt bare at sidde for sig selv i stilhed.
På den måde spiller kirkegængeren selv en mere aktiv rolle end normalt, mener Erik Ladegaard.
Og det er netop en del af tiltrækningen ved de sene kirkestunder, fortæller religionssociolog og ph.d.-studerende Jes Heise Rasmussen fra Københavns Universitet.
- De tilbyder en anden måde at møde kirken på, siger han.
Det passer ifølge religionssociologen godt overens med mange præsters ønske om at bløde op på billedet af en stiv og formel kirke.
Samtidig giver det mulighed for at tilpasse kirkens tilbud til de mennesker, der dukker op.
/ritzau/
