Mystik om familien Kraghs forsvinden efter bekymrende fund: Politiet massivt til stede ved sønnens hjem

Politiet efterlyser familien Kragh. Her ses Jørgen Kragh (t.v.), der er gift med Kirsten Kragh (t.h.). Sammen har de sønnen Lars Kragh (i midten). Fold sammen
Læs mere
Foto: Po

Der er stadig intet nyt om ægteparret Kirsten og Jørgen Kragh eller deres 42-årige søn, Lars Kragh, som har været efterlyst siden lørdag.

Det oplyser Østjyllands Politi til BT.

Søndag eftermiddag er imidlertid ankommet fire kriminalteknikere på Lars Kraghs bopæl i Uggelhuse øst for Randers. Ifølge BT's mand på stedet ankom først tre kriminalteknikere, men siden har de altså fået assistance af yderligere en.

Tidligere søndag kunne Østjyllands Politi fortælle, at de havde efterforsket sønnens bopæl i Uggelhuse øst for Randers, og at resultaterne fra undersøgelserne gjorde, at politiet efterfølgende delte de pårørendes bekymring om, at der kunne være sket de tre personer noget.

At der søndag eftermiddag er kriminalteknikere på stedet er et bevis på, at politiet fortsat leder med lys og lygte efter spor i sagen, siger Østjyllands Politi til BT.

»Vi forsøger hele tiden at finde spor for at finde ud af, hvilken retning vi skal i,« siger politiinspektør ved Østjyllands Politi, Jan Andersen, til BT.

Ægteparrets søn, Lars Kragh, er tidligere udsendt soldat og lider af posttraumatisk stress syndrom (PTSD) efter sine udsendelser med Forsvaret.

Politiet vil fortsat meget gerne høre fra folk, som kan have set de tre personer eller ægteparrets bil.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 8731 1448 eller til nærmeste politi på telefon 114.