Milliarder til Tyrkiet gør migrationsekspert »forsigtig optimistisk«

Der er brug for de milliarder, EUs regeringsledere er villige til at kaste i flygtninge-forhandlingerne med Tyrkiet, vurderer forsker- og migrationsekspert. Andre led i aftalen er udtryk for »ønsketænkning«.

Arkivfoto. En lokal beboer vinker til en overfyldt fiskerbod med flygtninge og migranter, efter de har krydset det Ægæiske hav fra Tyrkiet på vej til Grækenland. EPA/YANNIS KOLESIDIS GREECE OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: Yannis Kolesidis
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er hårdt brug for de milliarder, EUs regeringsledere erklærer sig parat til at kaste i flygtninge-forhandlingerne med Tyrkiet.

Sådan lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen, der er postdoc ved Centre for Advanced Migrations Studies på Københavns Universitet.

EU og Tyrkiet er endnu ikke nået til enighed om et endeligt pengebeløb, men tyrkerne forventer, at EU vil bidrage med op mod tre milliarder euro - omkring 22,4 milliarder danske kroner - til at skabe bedre forhold for de flygtninge, som opholder sig i Tyrkiet, blandt andet i form af flere flygtningelejre.

»Det er et af de punkter, som jeg tror, kan gøre en reel forskel for flygtningestrømmen til Europa, og hvis det kan blive en realitet, vil jeg være forsigtig optimistisk. For en af de største faktorer bag flygtningestrømmene til Europa skyldes simpelthen, at EU tidligere har skåret ned på hjælpen i nærområderne,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

»Jeg tror dog ikke, at tre milliarder euro er nok til at løse problemet. Der skal mere på bordet,« påpeger han dog samtidig.

Glem ikke Grækenland

Martin Lemberg-Pedersen stiller sig dog mere skeptisk over for de øvrige dele af aftalen. Tyrkiet kræver, at processen, der skal give tyrkerne visumfri rejser til Europa, speedes op med et år - det vil sige med 2016 som mål i stedet for 2017.

Til gengæld skal Tyrkiet bremse strømmen af flygtninge og migranter til EU ved at skærpe grænsekontrollen, mens de også skal acceptere at tage de asylansøgere retur, der er kommet til EU gennem Tyrkiet.

»Det synes mest at være udtryk for ønsketænkning, at Tyrkiet fra den ene dag til den anden vil kunne stoppe flygtninge, som er på vej over Middelhavet samtidig med, at de overholder Menneskerettighederne,« siger han og understreger, at EU ikke blot kan ryste hånd med Tyrkiet for at løse det problem.

»Man kan ikke kun lave en aftale med den ene halvdel. Grækenland er også supervigtig i den her henseende, fordi landet er blevet forvandlet til en transitzone over de sidste måneder. Derfor bliver man nødt til at medtænke Grækenland, og det er straks lidt sværere, fordi der er et historisk dårligt forhold mellem Grækenland og Tyrkiet,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Visum-krav handler om retfærdighed

Tilbage står også Tyrkiets krav om indrejse i Europa under lempeligere visumregler, hvilket EU-lande som Frankrig og Østrig tidligere har været meget imod.

»Det ville jo være noget af en 180-graders vending, hvis de lande pludselig skulle acceptere det,« siger migrationsforskeren. Han kalder det dog et retfærdighedsspørgsmål for Tyrkiet.

»Regeringen i Ankara har påstået, at de nuværende restriktioner på visum er noget, der forhindrer for eksempel deres forretningsliv i at reagere effektivt og hurtigt. At det er noget der defacto stiller dem i en dårligere konkurrenceposition end andre europæiske lande og andre kandidatlande,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Han har ikke indtryk af, at snakken om en hurtigere afklaring på visumspørgsmålet er noget, der gør stort indtryk på den tyrkiske befolkning. Opfattelsen er, at regeringen vil benytte sig af en eventuel visumliberalisering til at skabe nemmere adgang til Europa for AKP-regeringens egne forretningsnetværk og ikke for folket.

»Man tænker, at det her er en helt masse ord. Og de kommer først og fremmest fra et Europa, som er tæt på panik, og som gerne vil gøre et eller andet. Her har præsident Erdogan fundet sig en ganske fordelagtig position, som han så prøver at udnytte, idet han efter bomberne i Suruc og Ankara ellers har historisk lav legitimitet i den tyrkiske befolkning,« lyder det fra Martin Lemberg-Pedersen.