Løkke åben for øget samarbejde om grænsekontrol i EU

Der skal gøres mere for at beskytte EUs ydre grænser, og statsminister Lars Løkke Rasmussen er positiv over for at styrke det europæiske samarbejde omkring grænsekontrol, så længe respekten for det enkelte lands suverænitet er på plads.

Løkke
Foto: Thomas Lekfeldt

BRUXELLES: EUs ledere tager torsdag hul på en diskussion om et udvidet samarbejde om at beskytte de ydre grænser, der på sigt kan lede til et decideret fælles europæisk grænsevagtsystem.

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åben over for den ide, så længe de enkelte lande stadig har det sidste ord.

»Jeg er i udgangspunktet positiv. Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal håndtere den her udfordring, så skal vi styrke de ydre grænser. Det er ret åbenlyst, at der er nogle lande, som har lidt svært ved det. Hvis man kan gøre noget mere i fællesskab, så længe man sørger for, at suveræniteten er på plads, så det enkelte land selv bestemmer, så er jeg positiv over for det. Det er også i det lys, at vi støtter Frontex,« siger Lars Løkke Rasmussen ved ankomsten til torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

Grænseagenturet Frontex har i dag langt overvejende en koordinerende rolle, men det er netop Frontex, som fx Frankrig og EU-Kommissionen ønsker at udvikle til et fælles grænsevagtsystem på langt sigt.

I første omgang skal Frontex styrkes, og mandatet udvides, men så det stadig vil være landene, der selv skal bede om assistance.

Alle skal bidrage

Med sig til Bruxelles har Lars Løkke Rasmussen et dansk bidrag til Frontex på 15 politibetjente til den pulje på 775 specialister, som Frontex har efterlyst.

Af de i alt 750 millioner kroner, som den danske regering vil bruge ekstraordinært på flygtninge- og migrationskrisen, bruges desuden 75 millioner kroner til støttefonden til Syrien, mens der er 37 millioner til at støtte EUs frontlinjestater og 28 millioner kroner til FNs Flygtningshøjkommissariats indsats i Afrika.

»Jeg er meget enig med Donald Tusk (formanden for Det Europæiske Råd, red.) i, at der skal sættes handling bag ordene, og det er det, vi gør i Danmark. Sidst med 250 mio. kr. til nærområdeindsatsen ud af den samlede ramme på 750 mio. kr., og i dag leverer vi så et ekspertbidrag til Frontex med 15 danske politibetjente og et bidrag til den her trust fond (støttefond, red.) omkring Syrien og også noget ekstra indsats i Afrika. Og det - både tror og håber jeg - bliver fulgt op af mine kolleger,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren tilføjer, at han også håber, at EU-Kommissionens liste fra onsdag, der blandt andet - fejlagtigt - udstillede Danmark for ikke at bidrage, nu bliver opdateret.

»Der var i hvert fald nogle danske bidrag, som ikke optrådte på den liste,« siger statsministeren.

Brug for Tyrkiet - men fastholder krav

Han håber desuden, at der snart kommer et gennembrud i den forhandlinger, som EU-Kommissionen onsdag og torsdag har haft i Tyrkiets hovedstad Ankara om en fælles handlingsplan for EU og Tyrkiets håndtering af krisen.

Der er flere end to millioner flygtninge i Tyrkiet, og uden en fælles handlingsplan med Tyrkiet frygter EU-landene, at tilstrømningen til EU kan blive endnu større næste år.

Tyrkiet ønsker som tak for hjælpen blandt andet økonomisk assistance og en aftale om visumliberalisering.

»Der er en helt ny realisme i den her diskussion. Nu taler alle med en stor realisme om, at vi er nødt til at gøre noget ved tilstrømningen. Og skal man gøre noget ved tilstrømningen, så er Tyrkiet også i spil, for det belaster også Tyrkiet. Så jeg er bestemt åben over for, at EU skal stille økonomiske ressourcer til rådighed for Tyrkiet,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han udelukker dog at slække på kravene til Tyrkiet i forhandlingerne om fx visumliberalisering.

»Vi har i forvejen nogle drøftelser med Tyrkiet, blandt andet om visumliberalisering, og kan man gøre noget mere der, for at understøtte tyrkerne i at gøre det, der skal til, for at man kan nå i mål med de forhandlinger, så positivt for mig. Men det er klart, at vi ikke skal slække på vores krav.«