Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En af Danmarks første og mest kendte realitystjerner, den 43-årige Sidney Hassel Hansen, der var kendt under navnet Sidney Lee, er død.
Det bekræfter familien over for Ekstra Bladet. Familien ønsker ikke at oplyse yderligere.
Sagen bliver i øjeblikket undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), da politiet ifølge Ekstra Bladet var til stede, da Sidney Lee mistede livet.
»Jeg kan bekræfte, at der i dag er overgået en sag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Yderligere kan jeg ikke tilføje,« fortæller Martin Kajberg, vagtchef ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.
Sidney Lee var en kendt dansk tv-personlighed, der har medvirket i en lang række underholdningsprogrammer, herunder »Divaer i junglen« på TV3, »Singleliv« på Kanal 4 og »Dagens Mand« på TV 2.