Mchangama: Danmark begynder at ligne Tyrkiet og Rusland

Når regeringen vil kriminalisere deling af islamistisk propaganda og lukke hjemmeside, er det en helt forkert vej at gå i et liberalt demokrati, mener direktør i tænketanken Justitia.

Foto: Thomas Lekfeldt

Med sin nye seneste pakke, som sætter ind over for radikalisering af unge på Facebook, Twitter og Youtube, er regeringen på vej i en helt forkert retning, mener direktør Jacob Mchangama i Tænketanken Justitia, som blandt andet kæmper for at forsvare ytringsfrihed og andre grundlæggende frihedsrettigheder. Danmark tager nogle midler i brug, så vi kommer til at minde om Tyrkiet og Rusland, mener han.

»Hvad er det Erdogan gør, når der er indhold på internettet, som han ikke bryder sig om, så blokerer man for hjemmesider. Vi ser lande som Tyrkiet og Rusland bruge ekstremt brede terror og ekstremismeparagraffer for at lukke ned for debatten,« siger Jacob Mchangama.

Så Søren Pinds nye tiltag betyder, at vi ikke er spor bedre end  Rusland og Tyrkiet?

»Der er vi ikke endnu. Danmarks status som et liberalt demokrati med en retsstat og uafhængige institutioner betyder, at man ikke vil kunne bruge instrumenterne på samme måde som Erdogan og Putin. Men lovgivningen kommer på papiret til at ligne de to landes. Det må vi sige.«

Justitsminister Søren Pind vil gøre det strafbart at videreformidle propaganda, der hylder terrror, hvis politiet vurderer, at man går det for at billige den. Desuden vil man oprette en ny særlig enhed under PET, som skal fjerne propagandaen. Tidligere har regeringen blandt andet sat ind over for imamers ytringer. Jacob Mchangama kalder regeringens kurs for et »paradigmeskifte« i synet på ytringsfriheden. På regeringens pressemøde i dag sammenlignede jusitsminister Søren Pind blandt andet propagandaen fra islamistiske ekstremister med den kommunistiske under den kolde krig. Til det siger Jacob Mchangama.

»Det paradoksale ved den sammenligning er, at man drager den fuldstændig modsatte konklusion af, hvad de politikere, der var truet af kommunismen, gjorde lige efter 2, Verdenskrig, hvor man undlod at slå ned på kommunistisk propaganda. Kommunisterne fik lov til at være repræsenteret i Folketinget og i flere årtier frem så vi diverse revolutionære kommunistiske, ekstremistiske og socialistiske bevægelser, som havde lov til at ytre sig frit. Og set i historiens lys faldt det ret godt ud. Der var ikke overvældende støtte til de grupper og de faldt efterhånden fra hinanden. Vi kan være stolte af, at vi løste den trussel og den udfordring uden at ty til at forbyde partier, begrænse ytgringsfriheden, sætte folk i fængsel eller lignende ting.«

Men hvis regeringen vurderer at truslen mod Danmark er så stor, at man må gør noget mod radikalisering af unge via nettet, så er det vel et skridt man bør tage?

»Jeg ved ikke, om PET siger, at det er nødvendigt, eller om forslagene snarere er et udslag af at skulle udvise politisk handlekraft. Men jeg er enig i, at man skal skride ind over for den radikalisering, der sker på nettet, Men det er betænkeligt at gøre det på den her måde. Der er ikke så meget, der tyder på, at kriminalisering og forbud er særligt effektivt. Det er ikke et våben som et liberalt demokrati skal ty til først i det arsenal, man har til rådighed.«.