Landdistrikter ser gerne bund under kommunale budgetter

Det er positivt, hvis der kan lægges en bund under de kommunale budgetter, mener Landdistrikternes Fællesråd, der peger på, at dårlig økonomi især rammer yderkommunerne.

Hvis økonomiaftaler i fremtiden betyder minusvækst i kommunerne, kan borgmestre afstå fra at sætte underskrift på aftalen, lyder det fra Dansk Folkeparti.

Partiet vil således ifølge Politiken lægge en bund under den kommunale økonomi, der i 2016 betyder stramme budgetter mange steder i landet. Selv om forslaget møder hård kritik fra de øvrige blå støttepartier, er formand i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, mere positiv over for forslaget.

»Minusvækst rammer i landsbyerne, hvor det går hårdt ud over de borgernære servicetilbud. Det er ofte landdistrikterne, der må holde for med skolelukninger og forringelser i servicen. Ethvert tiltag, der sikrer, at land og yderkommunerne ikke skal ud i drastiske spareøvelser, er vi positive overfor,« siger han og understreger, at organisationen ikke vil blande sig i økonomiforhandlingerne mellem kommuner og stat.

Trods den positive modtagelse fra Landdistrikterne Fællesråd, er der ingen glæde at spore hos regeringens øvrige støttepartier.

De Konservatives finansordfører, Brian Mikkelsen (K), mener ifølge Politiken, at forslaget fra DF er en uklog gave at give til kommunerne. I Liberal Alliance går den politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll (LA), så langt som til at sige, at han håber, der er tale om »rituel stammedans« op til Dansk Folkepartis landsmøde i Herning lørdag og søndag.

Men trods landspolitikernes hårde kurs over for forslaget, mener Steffen Damsgaard, at der er behov for at se på den økonomiske virkelighed i landkommunerne.

»Billedligt talt betyder den her type besparelser i bykommunerne, at man skærer yderligere af fedtet. Men for land og yderkommunernes vedkommende betyder nye besparelser, at man sparer helt ind i benet,« siger han.