Pædagoger om nedskæringer: Det går ud over elevernes trivsel

Pædagogernes arbejde og elevernes trivsel går hånd i hånd. Derfor er det eleverne, der taber, når kommunerne planlægger at skære ned på pædagoger i landets folkeskoler, mener BUPL.

Foto: Jørgen Kirk

Det kommer til at have direkte indflydelse på elevernes trivsel og faglighed, når landets kommuner planlægger at skære i udgifterne på skole- og fritidsområdet næste år. Det mener Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

»Tidligere undersøgelser har vist, at det har stor indflydelse på eleveres præstation, når pædagogerne indgår i deres dagligdag - både i SFOen, men også i den understøttende undervisning. Det har en direkte betydning for deres karakterer, at pædagogerne er med til at bidrage til deres trivsel,« siger hun.

En gennemgang af kommunernes budgetplanlægning, som BUPL har foretaget, viser, at over halvdelen af landets kommuner vil spare på området. Ud af de 90 budgetforslag, foreningen har adgang til, vil 50 kommuner skære på skole- og fritidsområdet, mens 36 holder budgettet i ro. Kun fire kommuner har tænkt sig at afsætte flere midler.

»Vi er allerede på overarbejde, som det er nu. Pædagogerne bidrager jo med aktiviteter i den understøttende undervisning, men vi bidrager også i forhold til samarbejde, konflikthåndtering og inklusion for at sikre børnenes trivsel. Det bliver der ringere mulighed for, hvis man sparer pædagogernes væk,« siger Elisa Bergmann.

Da den Venstre-ledede regering forhandlede en aftale på plads om kommunernes økonomi i sommer, blev det med et håndslag på, at kommunerne skal omprioritere en række ressourcer, så der bliver råd til at styrke sundhedsområdet. Aftalen om det såkaldte omprioriteringsbidrag er blandt andet derfor, at skolerne bliver skåret ind til benet, mener BUPL-formanden.

»Nogle gange tænker jeg, at folketingspolitikerne og forligspartierne ikke ved, hvor ressourcekrævende den her opgave er. Man kan ikke få mere for mindre. Kommunerne bliver også nødt til at tage deres del af udfordringen, og det synes jeg ikke, de har gjort ved at lave en aftale med regeringen om omprioriteringsbidraget. Det presser skolerne ret så gevaldigt,« siger Elisa Bergmann.

Nedskæringerne ser også ud til at gå ud over de helt små børn, da foreløbig 44 kommuner har planer om at spare over 100 millioner kroner på vuggestuer og børnehaver næste år.

Kommunernes budgetter er stadig til forhandling og skal vedtages senest 15. oktober.