Lægesag om sukkersyg mands død skal afgøres i Højesteret

Onsdag starter den såkaldte »Svendborg-sagen« i Højesteret, hvor en læge tidligere er dømt for grov uagtsomhed.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. (ARKIV) Højesteret. Onsdag starter den såkaldte »Svendborg-sag« i Højesteret, hvor en læge tidligere er dømt for grov uagtsomhed.
Læs mere
Fold sammen

Først blev hun frifundet i byretten. Så blev hun kendt skyldig i landsretten.

Nu skal sagen, hvor en kvindelig læge tidligere er idømt en bøde på 5000 kroner for grov uagtsomhed og forsømmelse, afgøres i Højesteret.

Sagen, der i medierne er blevet døbt »Svendborg-sagen«, omhandler en episode, der fandt sted i august 2013.

Her var kvinden i nattevagt på den akutte modtagelse på Svendborg Sygehus. Undervejs på vagten modtog afdelingen en diabetespatient med stærke mavesmerter.

Den kvindelige læge bad en sygeplejerske om at måle patientens blodsukker. Lægen fik dog ikke journalført ordren eller fulgt op på, om patientens blodsukker blev målt.

Det viste sig, at målingen aldrig blev foretaget.

Næste morgen var det ikke muligt at komme i kontakt med patienten. Han kom aldrig til bevidsthed igen og afgik ved døden omkring en måned senere.

Senere blev dødsårsagen fastslået til at være svær hjerneskade som følge af for lavt blodsukker.

Østre Landsret konkluderede, at den kvindelige læge burde have sikret, at patientens blodsukker blev målt, og at lægen havde lagt en konkret plan for kontrol af mandens diabetes.

Derfor blev hun dømt for overtrædelse af den såkaldte autorisationslov.

Sagen har fået stor opmærksom fra læger og sygeplejersker landet over, der finder dommen uretfærdig.

Under hashtagget #DetKuHaveVæretMig har ansatte i sundhedsvæsenet således delt deres støtte til den dømte læge.

»Sagen er principiel, fordi den handler om hele grundlaget for, hvordan læger og sygeplejersker samarbejder,« siger formand i Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing.

Ifølge ham vil det være en »hård og urimelig dom«, hvis Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse.

»Så vil der i mine øjne være noget galt med lovgivningen. Det betyder, at vi vil tage sagen til Christiansborg for at få ændret loven, så man ikke skal risikere at blive kriminaliseret for helt almindeligt lægearbejde,« siger Andreas Rudkjøbing.

Omvendt vil en frifindelse i Højesteret være en sejr for fornuften, siger han.

»Dybest set mener vi jo, at vi har et fornuftigt lovgrundlag at arbejde efter.«

»En frifindelse vil også være et kraftigt vink med en vognstang til Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til ikke at starte denne type sager som straffesager. I stedet burde man have undersøgt, hvad der gik galt den nat, så fejlene kan undgås i fremtiden,« siger Andreas Rudkjøbing.

/ritzau/