Når naturen skal hjælpes på vej, rejser danske par i stigende omfang til Spanien, Tjekkiet og Rusland for at købe æg. For mens Danmark intet problem har med at fremskaffe donorsæd, når manden i forholdet ikke selv kan levere, så er der meget få alternativer, hvis kvindens ægproduktion halter.

»Vi har slet ikke ægdonorer nok til at dække behovet herhjemme,« siger afdelingslæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik Elisabeth Larsen.

I 2009 gennemførte danske fertilitetsklinikker 230 ægdonationer, og det er typisk tidlig overgangsalder, alvorlige arvelige sygdomme eller en kemobehandling, der på et tidligere tidspunkt har ødelagt kvindens æggestokke, som får danske kvinder til at vælge ægdonation.

4.500 kr. i Spanien

Mens ventetiden på ægdonation herhjemme er mellem et og to år, kan parrene købe sig til en nærmest øjeblikkelig behandling hos eksempelvis fertilitetsklinikken IVI i Spanien. Den spanske lovgivning fastslog i 2006, at den kvindelige donor skal honoreres med 600 euro for sine æg. Det svarer til ca. 4.500 kr. Omvendt får danske kvinder 500 kroner for at lægge krop til ægdonation, hvilket svarer til det beløb sæddonorer får.

Sidste år donerede 100 fertile kvinder æg herhjemme. Selvom det er en stigning i forhold til året før, er tallet stadig for lavt, mener formanden for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erbs.

»Æg er ikke mere værd end sæd, men den kvinde, der giver sit æg, ofrer mere end den mand, der aflevere en sædprøve,« siger hun og bakkes op af Ursula Bentin-Ley fra Dansk Fertilitetsklinik:

»Vi må give donorerne 500 kr. til en busbillet, og det er ikke nok til, at kvinderne vil stille op. De skal op på klinikken fem-seks gange, udsætte sig selv for hormonbehandling og endelig tages æggene ud, hvilket kan koste en arbejdsdag. Der mangler en rimelig honorering. Hvis vi havde det, tror jeg ikke, vi var nødsaget til at sende vores patienter til udlandet.«

Politisk modvilje

Herhjemme har politikerne besluttet, at ægdonation ikke må blive en økonomisk gevinst. Skrækeksemplet hentes fra USA, hvor en smuk 22-årig kvindelig elitestuderende ved Harward University kan få mange flere penge for sine æg, end hendes medsøstre, forklarer kønsforsker Charlotte Kroløkke fra Syddansk Universitet.

»Man vil ikke skabe økonomiske incitamenter herhjemme. Derudover bliver ægdonation også sammenlignet med prostitution af menneskekroppe. Sådan ser vi slet ikke på sæddonation, og det handler nok om, at vi stejler, når kvindekroppen bliver gjort kommerciel. Vi ser kvindekroppen som noget helligt.«