Københavnske børn strømmer til fritidsaktiviteter trods lange skoledage

Børn går stadig til fritidsaktiviteter, selv om skolereformen har betydet længere skoledage. Særligt i Københavns Kommune er det via et par kommunale millioner og masser af lokalt engagement lykkedes at få endnu flere af sted.

Man behøver ikke være stor og stærk for at kunne kaste leder Henrik Hauge Hemmingsen rundt, som 10-årige Maria Schrøder her er godt i færd med i Amager Judo Skoles træningslokale. Foto: Ólafur Steinar Gestsson Fold sammen
Læs mere

Der lugter lidt af prut. Men sådan er det bare, når en stor håndfuld judo-kæmpere i alderen 9-12 år tumler med hinanden på de kvadratiske blå og gule måtter i Amager Judo Skoles lokale. To og to skiftes de til at kaste hinanden for så derefter at bryde rundt på gulvet.

»Mate, mate,« siger træneren. Det betyder vent. Børnene rejser sig op – og venter på næste instruks.

Amager Judo Skole er lidt af en myteknuser. Antallet af medlemmer er steget, selv om klokken ringer senere ud på landets skoler som følge af folkeskolereformen.

I reformens første måneder blinkede advarselslamperne ellers i mange foreninger rundt om i landet. De første udmeldinger om faldende medlemsaktiviteter tikkede ind allerede i september 2014, og reformkritikerne rasede. Men hvor slemt er det egentlig her knap to år senere?

På landsplan er det lykkedes mere eller mindre at fastholde status quo. Men Københavns Kommune skiller sig positivt ud. En netop offentliggjort undersøgelse viser, at 43 procent af foreningerne har fået flere medlemmer mellem 5-16 år i 2015. Blot 15 procent har mistet medlemmer, mens 40 procent følger resten af landet uden mærkbare ændringer efter reformens første leveår.

Et centralt element i hovedstadens succes er den kommunale indsats Åben Skole, der er en del af skolereformen. I København har man på bedste matchmaker-vis stillet fire millioner kroner til rådighed og skabt et forum, hvor foreninger og skoler kan indgå samarbejder. Amager Judo Skole er blandt de københavnske foreninger, der har været med fra begyndelsen.

»Vi blev for et par år siden kontaktet af Kultur- og Fritidsforvaltningen, som spurgte, om vi ville være med til nogle projektarrangementer på Peder Lykke Skolen. Her holdt vi nogle endagsarrangementer, hvor børnene prøvede både judo, spejder, dans og andre ting,« siger Henrik Hauge Hemmingsen, der leder judo-klubben.

Imens er børnene igen begyndt at kaste hinanden over ryggen og ned i måtterne.

»Vi kørte arrangementet to gange, og efter det var både skolen og kommunen vist relativt glade for det dér judo,« siger Henrik Hauge Hemmingsen.

DGI og DIF efterlyser mere samarbejde

Siden Københavns Kommune introducerede Åben Skole som forsøgsordning i skoleåret 2014/15, har Amager Judo Skole været i kontakt med 500-600 elever alene på Peder Lykke Skolen. Henrik Hauge Hemmingsen anslår, at man for hver 100 elever får mellem en og tre nye medlemmer. I alt er omkring 15 børn indtil videre begyndt til judo på grund af samarbejdet.

»Vi har fået et fantastisk vindue til at vise vores sport frem for rigtigt mange mennesker. Vi er ikke missionærer, men vi er glade for judo og vil gerne give den glæde videre,« siger Henrik Hauge Hemmingsen.

Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) er ligesom klublederen begejstret for ordningen.

»Jeg forstår godt, at mange har været bekymrede for, om reformen ville gå ud over foreningslivet. Derfor glæder det mig, at vi kan vise, at de længere skoledage kan gå hånd i hånd med mere foreningsaktivitet blandt børn og unge,« siger borgmesteren og uddyber:

»En målrettet kommunal indsats for at styrke samarbejdet og bygge bro mellem foreninger og skole kan virkelig gøre en forskel, og det tror jeg, at de mest bekymrede har undervurderet.«

Idrætsorganisationerne DGI og DIF, som tilsammen tæller cirka 9.000 foreninger, ønsker begge mere samarbejde med skolerne.

DGIs administrerende direktør, Søren Brixen, oplever, at de klubber og foreninger, som arbejder sammen med skoler, generelt klarer sig bedst i forhold til medlemstal.

»Derfor kan vi kun på det varmeste anbefale, at man tager den dialog med foreningslivet fra skolerne rundt omkring,« siger han.

Samme budskab har DIF, der også har stået for lignende forsøgsordninger i fem andre kommuner.

»Vi vil opfordre skolerne til at søge samarbejdet mere aktivt. Det er vigtigt, at kommunerne viser lederskab og fortæller skolerne, at det her er vigtigt,« siger DIF-formand Niels Nygaard.

Forældre er stadig bekymrede

Formanden for KLs Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), vil ikke gå ind og »detailregulere«:

»Jeg tror ikke på, man skal straffe folk, hvis de ikke andet år i reformen har lige så mange samarbejdsaftaler som nabokommunen,« fastslår hun og fortsætter:

»I kommunerne er man simpelthen nødt til politisk at skabe rammerne for at lave Åben Skole-samarbejdet. Både ved at sætte nogle mål, men også ved at skabe rammerne og fremme det økonomisk eller på andre måder. Det er en kulturændring og ikke noget, der kommer af sig selv.«

Trods den lidt ujævne indsats landet over, taler medlemstallene for sig selv, og bekymringen for elevernes fritidsaktiviteter bør vel pakkes væk? Nej, lyder det fra foreningen Folkeskoleforældre, der tæller cirka 1.700 medlemmer og blev oprettet i protest mod reformen.

»Så længe vi hører fra forældre, der siger, at deres børn ikke kan tackle den hverdag, de plejer at have, så er vores bekymring ikke manet i jorden,« siger formand Cecilia Lucia Fava.

Tilbage hos Amager Judo Skole er træningen ovre. Maria Schrøder på 10 år (»Næsten 11!«) har gået til judo i cirka seks år, og for hende har de længere skoledage ikke kostet fritidsinteressen. Tværtimod er hun glad for de mange nye holdkammerater.

»Nu skal jeg bare have det sorte bælte. Men der er lidt lang tid til endnu,« siger hun.