Københavns Kommune kradsede for mange penge ind fra syge ældre: Nu må de betale dem tilbage

»Det er helt skævt, hvad der er sket her,« lyder det fra Ældre Sagen, efter at Københavns Kommune ved »en fejl« er kommet til at kræve betaling for ældres plejehjemsophold – selv om de befandt sig på hospitalet.

Ældre borgere, som har været indlagt på hospitalet under deres midlertidige ophold på et plejehjem, er »urigtigt« blevet opkrævet penge af Københavns Kommune, fremgår det af en orientering til sundhedsudvalget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Helsinghof Bæk/Ritzau Scanpix

De var der ikke, men de kom til at betale alligevel.

Op mod 2.000 ældre, syge borgere på plejehjem i København er blevet opkrævet betaling for mad og vask, også i perioder hvor de var indlagt på hospitalet og ikke befandt sig på plejehjemmet.

Det er en klar fejl, og derfor må Københavns Kommune nu betale pengene tilbage til borgerne eller deres efterladte.

Det fremgår af en orientering til sundhedsudvalget i Københavns Kommune i en sag, som udløser kritik fra Ældre Sagen.

»Det er helt skævt, hvad der er sket her – og beklageligt for de personer, som er blevet økonomisk belastet af denne fejl. Mange har ikke særligt mange penge at gøre godt med, når man bor på plejehjem, og man burde kunne forvente, at der er styr på de arbejdsgange i kommunerne,« siger seniorkonsulent Rikke Hamfeldt.

Ifølge orienteringen drejer det sig om 1.908 borgere, der i løbet af en periode på tre år har været på et såkaldt midlertidigt døgnophold på særlige plejehjem i kommunen, mens de ventede på en permanent plejehjemsplads og ikke i mellemtiden kunne klare sig selv derhjemme.

Her siger reglerne, at de skal betale 136 kroner i døgnet for kost og vask af linned.

I perioder under opholdet har de imidlertid været så dårlige, at det har været nødvendigt at indlægge dem til behandling på hospitalet.

Alligevel er kommunen i de perioder fortsat med at opkræve penge for mad og vask på plejehjemmet, selv om de ældre ikke var der.

1,7 millioner til 1.500 borgere

Kommunen blev i efteråret opmærksom på, at det var en fejl, og derfor tages der nu skridt til at iværksætte en tilbagebetaling af det, som »urigtigt« er blevet opkrævet, fremgår det.

Udgangspunktet bliver dog, at folk, som har mindre end 150 kr. til gode, ligger under en »bagatelgrænse«, hvor man vil undlade tilbagebetaling, fordi kommunens ressourceanvendelse til at håndtere sådanne krav »vurderes at være uproportionel med kravets størrelse og betydning for den enkelte borger«.

Det skønnes således, at der vil være i alt 1.517 borgere, der har krav over 150 kroner. I gennemsnit vurderes kravet at være på 1.132 kroner, og samlet skønnes kravene at løbe op i 1.717.765 kroner, som kommunen skal tilbagebetale.

Det understreges også i orienteringen, at nogle af borgerne kan være afgået ved døden, og at det kan komme på tale at gå over skifteretten for at finde frem til pårørende, som så vil få et beløb betalt tilbage.

»Det er positivt, at man tager fat i det og får tilbagebetalt pengene. Forhåbentligt fører det også til, at man får sikret, at der er nogle ordentlige procedurer, så denne fejl ikke gentager sig,« siger Rikke Hamfeldt.

Sundhedsborgmester Sisse Marie Welling (SF) oplyser, at kommunen har revurderet sine arbejdsgange »for at sikre, at den fejl ikke kan opstå igen«.

»Det er meget beklageligt, at udsatte borgere på den her måde kommer i klemme i systemet. Det er ikke godt nok. Der er tale om en menneskelig fejl, og det kan jo ske. Nu retter vi op på fejlen og sikrer, at det ikke sker fremover,« siger hun.

Er det ikke lidt urimeligt og pinligt, at kommunen har sat borgere i den situation?

»Jo, det er urimeligt. Vores mission er at give vores udsatte københavnere den bedst mulige behandling. Og her har de betalt for en service, de ikke har modtaget. Det er ikke OK, og derfor retter vi op på vores arbejdsgange.«