Ketchup-effekt: 10.000 nye kandidater rammer jobmarkedet samtidig

Tusindvis af kandidater står til at møde arbejdsmarkedet samtidig som følge af fremdriftsreformens tvangstilmelding, der nu er skrottet. Djøf og de studerende er bekymrede for midlertidig ledighed. Dansk Erhverv slår koldt vand i blodet.

Flere end 10.000 studerende anslås at forlade læreranstalterne med et kandidatbevis ved udgangen af dette semester. Arkivfoto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er udsigt til lange jobkøer for kandidatstuderende, som inden sommerferien afleverer deres speciale.

Fremdriftsreformen har nemlig skabt en ketchupeffekt af kandidatdimittender, som slår igennem netop nu, så flere end 10.000 studerende med udgangen af dette semester kan få deres kandidatbeviser på stort set samme tid og dermed risikerer at styre mod midlertidig ledighed, fordi arbejdsmarkedet formentlig ikke kan følge med.

Siden sommeren 2015 har alle kandidatstuderende været underlagt automatisk tilmelding til fag og eksamener som følge af fremdriftsreformen fra 2013.

Reformen er netop blevet justeret på en række punkter, så universiteterne bl.a. får mulighed for at afskaffe den automatiske tilmelding, og sådan at de studerende kan framelde sig eksamener, men justeringerne kan ikke afværge den pukkel af dimittender, der ser ud til at hobe sig op over det kommende par måneder.

På Syddansk Universitet står 2.584 kandidatstuderende til at aflevere speciale inden sommerferien. På Aarhus Universitet er omkring 4.650 tilmeldt specialeeksamen denne sommer, og på CBS afleverer 4.000 deres speciale i løbet af maj viser tal fra Djøf.

Netop Djøf, de samfundsvidenskabelige kandidaters fagforbund, kritiserer ophobningen.

»Det er torskedumt, at så mange studerende bliver færdige på samme tid, for arbejdsmarkedet kan ikke optage dem alle sammen lige nu og her. Jobbene opstår drypvis hen over hele året, så det mest hensigtsmæssige ville være, hvis de nyuddannede gjorde det samme,« siger Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf.

Utilfredse studerende

På sigt er Wenche Quist mindre urolig. Det lysner nemlig for dimittendledigheden. For nylig konkluderede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse lavet for Akademikerne, at dimittendledigheden fra 1996 til 2015 er faldet fra 32 pct. til 29 pct. på trods af en fordobling i antallet af kandidater. Efter et år er ledigheden 14 pct., og fire år efter endt uddannelse står kun 3,2 pct. stadig uden arbejde.

»Glædeligt,« lyder det fra Djøfs Wenche Quist, men hun ærgrer sig over, at en stor flok nyudklækkede kandidater formentlig skal udsættes for en midlertidig ledighed, som hun mener kunne være undgået.

»Vi frygter, at et flere nyuddannede end tidligere vil komme til at gå ledige i en periode, alene på grund af nogle politisk bestemte strukturer, som ikke har taget højde for den virkelighed, der venter efter universitetet,« siger Wenche Quist.

Dansk Erhverv er anderledes ubekymret.

»Der opstår sandsynligvis en pukkel på den korte bane, men den går i sig selv, for kandidaterne skal nok blive opslugt af arbejdsmarkedet inden for kort tid,« siger Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Mette Fjord Sørensen.

De studerende kan dog godt være betænkelige ved, at en del nyuddannede givetvis vil stå uden arbejde i nogen tid.

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, kalder det »uigennemtænkt«.

»Der er ingen, der vinder på, at et stort kuld nyuddannede kandidater skal gå ledige og være på dagpenge i en periode, når de i stedet kunne have brugt tiden på at finpudse specialet eller tage et fag i et langsommere tempo,« siger hun.

Det er ifølge Yasmin Davali positivt, at fremdriftsreformen nu er blevet lempet, men det løser ikke problemet, når universiteterne fortsat skal skære 4,3 måneder af studietiden frem mod 2020.

»Så vil kandidaterne jo fortsat blive færdiguddannede i store hold og risikere et hårdt møde med arbejdsmarkedet, fordi der ikke er job til alle på én gang.«