Det er lykkedes partierne bag den nye fremdriftsreform at skabe et par små lyspunkter i en ellers »kulsort« reform, lyder reaktionen fra de studerende.

Fredag præsenterede forligskredsen bag den udskældte reform en række ændringer, der blandt andet lemper på kravene til de studerende på landets universiteter, men der er stadig lang vej igen, mener Danske Studerendes Fællesråd.

»At påstå, at det her gør op med detailstyringen i fremdriftsreformen, er forkert. Så længe man holder fast i at give universiteterne millionbøder, hvis de ikke får studerende hurtigt nok igennem, så er der tale om detailstyring,« siger formand Yasmin Davali i en skriftlig kommentar.

Den nye reform, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) står i spidsen for, betyder blandt andet, at der lempes på kravet til, hvor mange fag og prøver, de studerende er forpligtet til at tage hvert år. Universiteterne må fremover maksimalt kræve, at de studerende tager 45 af de såkaldte ECTS-point årligt i stedet for 60, som reglerne er nu.

Men det er stadig alt for højt, mener Yasmin Davali.

»Men jeg synes, det er positivt, at politikerne nu endelig anerkender, at der rent faktisk er rigtig gode grunde til at blive forsinket, og at et bestå-krav på 60 ECTS-point om året derfor er helt ude af trit med virkeligheden på studierne. Vi har påpeget, hvor virkelighedsfjern reformen er, lige siden den blev skabt, så det er positivt, at det virker som om, politikerne begynder at lytte,« siger hun.

De studerende på landets universiteter er i dag gennemsnitligt mere end et år længere om at tage en videregående uddannelse, end uddannelserne er normeret til. Sigtet med den oprindelige fremdriftsreform var derfor at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Og det mål fastholdes i den nye reform, hvor det står klart, at universiteterne frem mod 2020 fortsat samlet set skal reducere den genenmsnitlige studietid med 4,3 måneder.

De studerendes formand mener, at det er en dårlig idé at holde fast i det mål.

»Problemerne med fremdriftsreformen forsvinder ikke, før politikerne dropper reformen helt og går væk fra deres ensidige fokus på at ville presse studerende hurtigt ud af studierne. Så længe der er problemer, der gør, at studerende får en dårligere uddannelse, så kommer vi til at påpege dem og kæmpe for de bedst mulige løsninger,« siger Yasmin Davali og tilføjer:

»Der er bestemt nogle ting, der er forbedret i det her, men vi er langt fra i mål endnu.«

Forligskredsen bag fremdriftsreformen består af Venstre, de Konservative, Socialdemokraterne, de Radikale og SF.