Nu skal omstridt reform selv reformeres

Partierne i Folketinget skal i gang med at se nærmere på nogle af de negative konsekvenser ved den meget omstridte fremdriftsreform.

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) vil reformere den omstridte studiereform, men understreger, at »målet om hurtigere fremdrift står ved magt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal være slut med alt for rigide krav til studerende i forbindelse med den meget omstridte studiefremdriftsreform, der skal få dem til at gennemføre deres studier hurtigere end i dag.

Sådan lyder meldingen fra videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V), der i dag indleder de politiske forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget om en reform af reformen.

Med til forhandlingerne har han en liste med kritikpunkter udarbejdet på baggrund af møder med de videregående uddannelser, studerende og organisationer. Alle har de været kritiske over for reformen, der blev vedtaget i 2013 og trådte endeligt i kraft i år.

Ministeren understreger, at »målet om hurtigere fremdrift står ved magt«. Reformen betyder, at universiteterne vil gå glip af flere hundrede millioner kroner, hvis de ikke inden 2020 formår at leve op til kravet om hurtigere studerende. Men, som han siger, »derfor kan man godt lave om på midlerne og redskaberne til at nå målet«.

Et af de centrale kritikpunkter på listen er kravet om, at studerende bliver tvangstilmeldt fag svarende til 30 såkaldte ECTS-point pr. semester, altså 60 point pr. år. Tvangstilmeldingen betyder, at en studerende, der dumper et fag, er nødt til at følge det igen på et nyt semester samtidig med fag svarende til de 30 ECTS-point, som de ifølge reformen er tvunget til at følge.

»Det kan gøre det uoverskueligt at være studerende,« siger ministeren.

Meningsløse uddannelser

Ifølge Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, skal »den regel ud«:

»Vi har haft eksempler på studerende, der er blevet kørt ned, har fået hjernerystelse og derfor dumpet eksamenen. Det nytter ikke noget, at man på den måde kommer i en situation, hvor man selv som en meget dygtig studerende står over for en næsten umulig opgave, fordi man skal gennem så mange ECTS-point på grund af noget, man ingen skyld har i,« mener han.

»Vi må have tillid til, at de studerende selv kan finde ud af at varetage deres studier. Vi må huske på, at vi uddanner unge, der meget snart kommer til at varetage centrale og vigtige stillinger i samfundet.«

Kritikerne ønsker også at gøre op med det, der bliver kaldt tvangsmerit. Altså at studerende får overført merit fra tidligere uddannelser, selv om de ikke ønsker det, og meritten er åbenlys meningsløs.

Som historien fra i sommer om Ditte Staffeldt, studerende fra Københavns Universitet, som på grund af tvangsmerit kunne se frem til at blive uddannet til biolog med speciale i teatervidenskab, fordi hun før sit biologistudie havde læst et års teatervidenskab.

»Vi er nødt til at se på, hvor det mere præcist giver mening at meritere,« siger Esben Lunde Larsen.

Med på listen er også et ønske om et opgør med de begrænsede muligheder for, at bachelorer fra professionshøjskoler kan læse videre på en akademisk uddannelse.

Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, ser de studerende gerne, at de uden ekstra omkostninger kan få lov til at tage de fag, der skal til for at skifte fra en professionshøjskole til et universitet. F.eks. metodefag eller videnskabsteori. Pga. reformen kan de komme til at skulle betale selv for supplerende fag.

»Hvis man gerne vil have et fleksibelt uddannelsessystem, så kræver det jo, at man giver folk mulighed for at uddanne sig,« siger hun.