Karen J. vil undersøge indvandrere på førtidspension

»Det må stoppe,« siger Karen Jespersen til oplysningen om, at indvandrere på førtidspension er steget med 171 procent på ti år. En større og større gruppe kommer til at leve uden nærmere kontakt med det danske samfund. De får bare en check sendt til ghettoen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen må se at få armene ned.

Den har netop fejret sig selv med nye tal om, at indvandrere i stor stil kommer i arbejde, men i dag kommer en ny optælling, som sætter spørgsmålstegn ved integrationen. Kommunerne parkerer nemlig i stor stil indvandrere på førtidspension.

På ti år er det steget fra 5.470 til 14.800 i 2007, svarende til 171 procent.

Tallene er fra Danmarks Statistik og talt sammen af kultursociolog og folketingsmedlem for Venstre Eyvind Vesselbo. I samme periode er antallet af førtidspensioner for danskere faldet, nøjagtigt som det er sket for indvandrere fra vestlige lande.

»Problemet er, at ingen har været opmærksomme på dette,« siger Vesselbo, som mener, at nu må myndighederne ned bag tallene og få et overblik over, hvad der kan gøres. Regeringens store mål er blandt andet at få gjort op med ghettoerne, men dette går i den stik modsatte retning. Små 15.000 indvandrere, som bare får tilsendt en check hver måned, nøjagtig som det skete i halvfemserne, hævder Vesselbo. Dengang var det kontanthjælpen, som parkerede indvandrerne. Nu er det førtidspensionen.

Parallelsamfund
»De kommer til at leve i et parallelsamfund i ghettoen, og når de ikke er i kontakt med arbejdsmarkedet, så er der ingen aktivering. Der er ingen kontakt. Kun en check og det må vi diskutere. Hvis denne udvikling fortsætter, så vil vi om ti år have et tal på omkring 40-45.000 på førtidspension. Derfor er vi nødt til at diskutere disse tal,« siger Vesselbo.

Men, hvis de nu kommer fra tortur, så er det vel ikke så underligt?

»Det gjorde de jo også tidligere, men det er ikke fordi, jeg stiller spørgsmålstegn ved, om de er syge. Jeg spørger bare, om dette er godt for integrationen. Jeg er for eksempel bange for, at det smitter af på deres efterkommere, De har mistet tilknytningen til det aktive Danmark, som man har i kraft af, at man arbejder eller bliver aktiveret. Det er også her, at man får et netværk blandt danskere.«

I Århus, hvor Eyvind Vesselbo er valgt, står det endnu værre til. Her er stigningen på 200 procent.

Blodet sprøjter
Manu Sareen er også bekymret. Særligt af hensyn til børnene, hvis mor og far isolerer sig derhjemme med arabisk tv og ikke får tilstrækkelig med impulser fra det nye hjemland. Det er en katastrofe for opgøret med ghettoer.

»Et tabu er, at sagsbehandlerne er så overbelastede med sager, at de sender folk på førtidspension. Hvis der er noget, jeg er glad for, så er det, at jeg ikke er sagsbehandler. De arbejder så blodet sprøjter. De har måske 100 sager, hvor de burde have 20 og så sender de indvandrere på førtidspension,« mener Manu Sareen, der også peger på et andet tabu, som er, at kommunerne kan spare penge ved en førtidspension.

Knæk kurven
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil have gjort op med den store stigning, som hun allerede er opmærksom på. Halvfemsernes berøringsangst må ikke gentage sig:

»Derfor er det vigtigt at få klarlagt, hvor mange det drejer sig om? For at knække kurven og det skal den! Vi skal have brudt op i ghettoerne, og der er en nøje sammenhæng med, at du har kontakt til danskerne. Og her er noget af det vigtigste at få brudt denne fødekæde,« siger Karen Jespersen.