Kommuners aktiveringsindsats er vidt forskellig

Det er ikke ligegyldigt, hvor man bor, hvis man gerne vil på førtidspension. Kommunernes indsats er meget svingende, når det handler om at sende personer i arbejdsprøvning, før de tildeles førtidspension.

Vahide Kilic har ikke arbejdet i 12 år. Førtidspension er meget eftertragtet i hendes omgangskreds, hvor kvinderne ifølge Vahide er vant til at passe hjemmet i stedet for at gå på arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens velfærdsminister Karen Jespersen i øjeblikket undersøger, hvorfor et stigende antal indvandrere går på førtidspension, beskyldes kommunerne for at have en stor andel af skylden. Kommunernes aktiveringsindsats er svingende, og tildelingen af førtidspension sker på et utilstrækkeligt grundlag, viser analyser af Ankestyrelsens afgørelser.

Berlingske Tidende kunne i går afsløre, at antallet af indvandrere på førtidspension næsten er tredoblet på ti år. Det viser en helt ny opgørelse fra Venstres folketingsmedlem Eyvind Vesselbo.

Ifølge en beregning fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ud fra Ankestyrelsens data er der stor forskel på, hvorvidt kommunerne har iværksat foranstaltninger som arbejdsprøvning, før personer tilkendes førtidspension.

I eksempelvis Århus er knap 70 procent af nytilkendelserne sidste år sket uden foranstaltninger, mens tallet er 56 procent i København og kun 15 procent i Randers.

»Det virker helt absurd. Arbejdsmarkedet har tvingende brug for al den arbejdskraft, vi kan skaffe. Det er derfor alarmerende, at så mange får lov at sygne hen i varig isolation. Vi ved, at for mange kommer på førtidspension, uden at kommunen har sikret et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag,« siger konsulent Jessica Gress-Wright fra DA. Hun peger samtidig på, at for mange bliver sendt på førtidspension for psykiske lidelser, som kan bekæmpes.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) afviser chefkonsulent Ulrik Petersen fra afdelingen for beskæftigelse og integration, at kommunerne skulle træffe afgørelser på for spædt et grundlag. Samtlige kommuner benytter sig af den samme ministerielt fastlagt metode til at vurdere arbejdsevne, forklarer han.

»Den reelle forskel på, hvad kommunerne gør forud for en tilkendelse af førtidspension, er ikke nær så store, som tallene ser ud til, men der kan være forskel på, hvordan kommunerne anvender metoden. Det vil ofte være relevant med en arbejdsprøvning, men det kan klares uden. Sagsbehandlingen kan være mindst lige så grundig i den kommune, der har valgt ikke at iværksætte en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning,« fastslår chefkonsulenten.

Ifølge ham er tildeling af førtidspension langtfra en løsning, som kommunerne bare benytter sig ukritisk af.

»For det første, fordi det koster kommunerne mange penge, og for det andet fordi det er den grundlæggende holdning, at man helst ikke vil førtidspension. At det er for definitivt at kassere mennesker på den måde,« siger Ulrik Petersen, der derfor kalder det indlysende, at der er behov for en nøje undersøgelse af, hvorfor antallet af førtidspensionister med indvandrerbaggrund er vokset så markant.

Også op til virksomheder
Tine Nicolaisen, centerleder på Dansk Flygtningehjælps Aktivitetscenter i Herlev modtager flygtninge og indvandrere fra kommunerne i hele Region Hovedstaden. På aktivitetscentret er formålet at gøre kursisterne parate til arbejdsmarkedet. Tine Nicolaisen mærker tydeligt de kommunale forskelle i sit arbejde med flygtninge og indvandrere.

»Der er virkelig forskel på, hvem der får tildelt førtidspension. Jeg har kvinder, der kan gøres parate til at arbejde med den rette indsats, mens jeg har en bypassopereret mand godt oppe i 50erne gående fra en anden kommune. Han er nedslidt og trænger virkelig til fri fra arbejdsmarkedet,« siger Tine Nicolaisen.

Hun understreger, at arbejdsgiverne også må tage deres ansvar.

»Virksomhederne skal også være parate til at ansætte de her mennesker. Nu står de og råber og skriger efter arbejdskraft. Sådan var det jo ikke ligefrem for nogle år siden,« siger hun.

Opgørelsen fra Eyvind Vesselbo viser, at der i 1998 var 5.470 førtidspensionister med indvandrerbaggrund. Tallet er i dag steget til 14.800.

Berlingske Tidende har forgæves forsøgt at få kommentarer til Ankestyrelsens tal fra en række kommuner.