Censuren er ved at snige sig ind på de vestlige samfund igen, og denne gang er det ikke giftige despoter eller autoritære regimer, der kvæler ytringsfriheden.

Det er vores alle sammens yndlings-tidsfordriv og sociale netværk, Facebook.

Det mener Norges største avis, der er gået i åben kamp mod Facebook. I dag udkommer Aftenposten med et åbent brev til Facebook på forsiden og et berømt foto, som er stridens kerne, nemlig Nick Uts billede af en nøgen pige, der flygter fra et napalm-angreb under Vietnamkrigen.

Striden tog sin begyndelse, da den norske forfatter og journalist Tom Egeland for nylig forsøgte at starte en debat om krigens rædsler på Facebook. Hans opslag blev ledsaget af syv ikoniske krigsbilleder. Billedet af den nøgne, forbrændte pige blev imidlertid fjernet af Facebook og Tom Egelands konto suspenderet i et døgn.

Årsag: Facebook forbyder nøgenhed og i Facebooks øjne er Nick Uts foto ikke dokumentation, men en overtrædelse af mediets »anstændighedsregler«. Disse forbyder billeder, der indeholder »fuldt afslørede genitalier eller baller« og »fuldt nøgne kvindebryster«. Facebook tillader dog i dag billeder af »kvinder, der er aktivt engageret i amning eller fremviser rekonstruerede brystvorter med tanke på at skabe opmærksomhed »om en sag«, som det hedder i reglerne.

Advarsel - derefter sletning

Herefter gik Aftenposten ind i sagen med omtale - men blev straks ramt af samme sanktion, da avisen offentliggjorde billedet og den tilhørende historie på sin Facebook-side. Først fik Aftenposten en advarsel fra Facebooks kontor i Hamburg, mindre end et døgn senere blev billedet slettet uden yderligere samtale eller varsel.

Sagen er principiel, mener Aftenpostens chefredaktør, Espen Egil Hansen. For hvem er det egentlig, der redigerer de frie medier, når det kommer til stykket?

»Kære Mark, du er nu verdens mægtigste redaktør. Selv for en stor aktør som Aftenposten er Facebook vankelig at komme udenom. Vi vil jo egentlig heller ikke gå udenom, for I tilbyder os en god kanal til udbredelse af vores stof. Vi ønsker at nå [bredt] ud med vores journalistik,« skriver Espen Egil Hansen i sit brev rettet direkte til Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook:

»Men selv om jeg er chefredaktør på Norges største avis, må jeg indse, at du begrænser mit rum til at udøve redaktørgerningen. Det er, hvad du og dine underordnede gør i denne sag. Jeg synes, du misbruger din magt, og det på en måde jeg har vanskeligt ved at tro, du har tænkt godt igennem,« skriver Espen Egil Hansen, der er bange for, at Facebook er i færd med at ødelægge en grundpille i vores demokratiske samfund.

»En vigtig rolle for de frie og uafhængige medier er af og til at bringe information - også billeder - som er ubehagelige, som magthavere og måske også almindelige mennesker ikke orker at forholde sig til, men som netop derfor kan være vigtige. (...) Medierne har ansvar for at vurdere publiceringen i hvert enkelt tilfælde. Det kan være et tungt ansvar. Den enkelte redaktør må veje for og imod. Denne ret og pligt, som alle verdens redaktører har, bør ikke undergraves af algoritmer kodet på dit kontor i Californien,« hedder det i brevet, som du kan læses i sin helhed hos Aftenposten.

Støttes af Norges statsminister

Aftenpostens protest får opbakning fra Norges statsminister, Erna Solberg. Hun har delt billedet - på Facebook - og skrev bl.a.:

»Her ser vi et billede, som har været med til at forme verdenshistorien. (...) Jeg sætter pris på arbejdet, Facebook gør for at stoppe billeder og indhold, som viser overgreb og vold. Men Facebook begår en fejl, når de censurerer sådanne billeder. Det bidrager til at bremse ytringsfriheden. Jeg siger ja til en sund, åben og fri debat.«

Men på et tidspunkt fredag formiddag ramte Facebook-censuren også den norske statsminister. Hendes opslag blev slettet, og det er »højst beklageligt«, siger hun til Aftenposten:

»Det, de gør, ved at fjerne  billeder af denne type, uanset deres gode hensigter, er at redigere vores fælles historie. Jeg ønsker, at børn i vores tid også skal få mulighed for at se og lære af historiske fejl og hændelser,« siger Erna Solberg.

Hun valgte dog at slå tilbage mod Facebook lidt senere på dagen med dette opslag - et galleri af berømte billeder, hvor selve den centrale person eller handling er overdækket med en sort firkant.

Magtfuld portvogter

Aftenpostens protest - som er offentliggjort på både norsk og engelsk og viderebragt af flere internationale medier - kommer på et tidspunkt, hvor Facebooks rolle som »gatekeeper« og enorme betydning for spredningen af nyheder er omdiskuteret.

Nyhedsorganisationer over hele verden er i dag helt eller delvist afhængig af Facebook som en kanal til læserne. 62 pct. af danskerne bruger Facebook dagligt, og en tredjedel af danskerne peger på sociale medier som en af deres foretrukne nyhedskilde. Blandt de yngre - de 20-35-årige - er det halvdelen, der foretrækker at få deres nyheder via sociale medier, viste DRs rapport om medieudviklingen i 2015.

Facebooks popularitet som »port« til nyhedsbilledet betyder, at Facebooks algoritmer - altså de koder og programmer, der bestemmer, hvad man får præsenteret i sin »nyhedsstrøm« - har en ekstrem magt over, hvilke nyheder og historier, befolkningen kan danne sine holdninger og sin viden ud fra.

Skævt nyhedsbillede

For nylig kom det frem, at Facebook havde fyret de menneskelige redaktører, der kontrollerede »trending topics«-sektionen - og straks spredte falske nyhedshistorier sig som lyn og torden. Tidligere i år blev Facebook kritiseret for bevidst at have underprioriteteret artikler fra konservative nyhedssites i USA. Herhjemme har Facebook flere gange været kritiseret for censur - bl.a. af ammende kvinder. Ligesom nogle debattører og journalister har undret sig højlydt over, at personkritiske opdateringer på mystisk vis blev fjernet - formentlig efter klager fra den kritiserede person.

En talsmand for Facebook siger til The Guardian, at organisationen »prøver at finde den rette balance mellem at gøre folk i stand til at udtrykke sig selv, mens man bevarer en trygt og respektfuld oplevelse for vores globale fællesskab«:

»Vi anerkender, at dette foto er ikonisk, men det er svært at skabe en sondring mellem at tillade et fotografi af et nøgent barn i et tilfælde og ikke i andre,« siger den navnløse talsperson til The Guardian.

Prisbelønnet foto

Nick Ut fik Pulitzerprisen for fotografiet. Billedet af den cirka ni-årige Phan Thị Kim Phúc regnes som et af de vigtigste stykker krigsdokumentation i moderne historie, og det var med til at få den amerikanske stemning omkring Vietnamkrigen til at vende.

Efter at have taget fotografiet, hjalp Nick Ut de forbrændte børn til et sygehus i Saigon. Her blev pigens forbrændinger vurdet så alvorlige, at hun ikke ville overleve. Det gjorde hun imidlertid, bl.a. efter 17 operationer. Hun bor i dag i Canada, hvor hun som voksen søgte politisk asyl med sin mand.

På dette foto ses hun otte måneder efter napalmangrebet - iført tøj og tilbage hos sin familie i landsbyen.

Opdateret kl. 12.30 med reaktion fra Erna Solberg.