I dag er det 10 år siden: En facebook-invitation, der forandrede verden

Det er ti år siden, at Facebook inviterede den ganske verden indenfor. I dag kan det være svært at forestille sig en hverdag uden det sociale medie.

Mark Zuckerberg Fold sammen
Læs mere
Foto: © Robert Galbraith / Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er noget underspillet over den velkomsthilsen, Carolyn skrev for ti år siden:

»Velkommen til Facebook alle sammen,« skrev hun på vegne af det sociale medie 26. september 2006. Tonen i opslaget er uformel og uhøjtidelig.

»Mark (Zuckerberg, red.) ville gerne have skrevet den her besked selv, men han har travlt med alle de ting, der foregår lige nu, så jeg er blevet bedt om at forklare, hvorfor vi går i luften med den her udvidelse,« indledte Carolyn – der præsenteres som Facebooks »husblogger« – sin hilsen. Beskeden var et forsøg på at gyde olie på oprørte vande.

På daværende tidspunkt var Facebook op mod to år gammelt og var som en art intranet for studerende med stor succes rullet ud på stadig flere amerikanske universiteter og high schools. Og var man ikke studerende på de udvalgte uddannelsesinstitutioner, kunne man ikke komme ind i Facebook-fællesskabet.

Mark Zuckerberg og co. fornemmede dog en stigende interesse for mediet fra personer, der ikke var en del af studiemiljøerne, og i sommeren 2006 meddelte Facebook, at den øvrige verden ville blive inviteret indenfor.

Dette affødte et ramaskrig blandt brugerne:

Nu forsvinder eksklusiviteten, lød anken fra de studerende: Og hvad med privatlivet? Kan alle så følge med i, hvem jeg dater, og hvor jeg bor?

»Vi er opmærksomme på jeres privatliv. Vi har lyttet til jeres bekymringer. Facebook er stadig jeres,« forsikrer Carolyn i sin nu ti år gamle hilsen.

Mon Carolyn havde forestillet sig, at hendes ligefremme velkomst ti år senere skulle favne 1,7 milliarder verdensborgere? At statsministre og præsidenter ville anvende mediet til at kommunikere direkte med borgerne? Eller at Facebook i dag menes at have så megen magt, at dette i sig selv menes at være en demokratisk trussel?

Næppe.

Telegrafen, telefonen, Facebook

Facebook har for længst skrevet sig ind i rækken af opfindelser, der har revolutioneret vores hverdag i sådan en grad, at man taler om et »før« og et »efter«. Mediet skriver sig ind i forlængelse af historiske opfindelser som telegrafen, telefonen og internet, der i hver sin æra forandrede måden at kommunikere på.

Hvert minut bliver der i gennemsnit skrevet 293.000 statusser og delt 136.000 billeder på Facebook. Hver dag logger 1,13 milliarder personer på Facebook, og hvert sekund oprettes fem nye profiler.

Da Lars Løkke Rasmussen (V) for nylig præsenterede regeringens 2025-plan, skete det live via Facebook. I USA poster præsidentkandidaterne Trump og Clinton utrætteligt en lind strøm af opslag på deres profiler, hvor de – uimodsagt – kan kommunikere deres politik til millionere af følgere. Og herhjemme er det en historie i sig selv, når et folketingsmedlem – i skikkelse af Søren Espersen (DF) – fravælger mediet.

Spørgsmålet er ikke længere, om Facebook er magtfuldt, men om Facebook er blevet for magtfuldt.

I det seneste år har et par markante sager sat fokus på mediets uindskrænkede magt. I USA forlød det tidligere på året, at Facebook-medarbejdere systematisk eksponerede de amerikanske brugere for pro-Demokraterne-nyheder, når de loggede ind på Facebook. Vrede republikanske senatorer varslede øjeblikkeligt en større undersøgelse, og Mark Zuckerberg selv måtte til tasterne for at forsikre, at mediet ikke gjorde sig skyldig i den slags politisk bias.

Senest har der pågået en diskussion om mediets censur. For når 300 millioner billeder dagligt bliver publiceret, så opereres der med en række skrappe algoritmer, der forhindrer, at pornografisk materiale bliver delt. Det har dog haft den konsekvens, at et billede som fotografen Nick Uts ikoniske billede af den nøgne, vietnamesiske pige, der under Vietnam-krigen flygter fra et napalmangreb, er blevet fjernet. Det fik først en stribe norske medier og sidenhen den norske statsminister, Erna Solberg, til at beskylde Facebook for censur. Først efter massivt pres meddelte mediet i begyndelsen af denne måned, at det ville lade billedet stå uberørt.

Sagerne understreger, at Facebooks position nyder stadig større bevågenhed, og at stadig flere er opmærksomme på den magt, mediet udøver.

Mark Zuckerberg og co. kan fejre ti års jubilæum som socialt og verdensomspændende medie, velvidende, at kravene og forventningerne er større end nogensinde.