Jo, det nytter at gøre noget ved ghettoen

I 2010 postede det daværende Integrationsministerium 30 millioner kroner i en indsats mod ungdomskriminalitet i ghettoområder. En evaluering viser, at projektet var en succes, men det bliver op til kommunerne selv at bruge den nye viden.

Forsøget med hotspotindsats i udsatte boligområder har givet positive resultater både hvad angår antallet af anmeldelser og sigtelser mod unge i bebyggelserne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var særligt problemer med utryghed og ungdomskriminalitet, der betød, at det sociale boligbygger i Højvangen i Skanderborg i 2013 kom på den såkaldte ghettoliste over særligt udsatte almene boligområder.

»Vi havde blandt andet en gruppe, som bestod af 30-40 unge, der opholdt sig på gaden og var præget af, hvad man kan kalde antisocial adfærd. De skabte utryghed og lavede hærværk, og bare det, at de var på gaden sammen, skabte egentlig utryghed, fordi de havde fået så dårligt et ry,« fortæller Kristian Kilt, der er koordinator for SSP-samarbejdet i Skanderborg Kommune.

Men da den nye ghettoliste blev offentliggjort den 1. december, var Højvangen ikke længere at finde på listen. Kriminaliteten var gået faldet, og trygheden var steget, og det var blandt andet et resultat af, at Højvangen i perioden 2010-2013 var del af den såkaldte hotspotindsats, som havde til formål at mindske ungdomskriminaliteten i udsatte boligområder.

»Det betød, at vi fik oprettet en kommunal strategi, så vi nu har en vision for området. Det havde vi ikke før,« siger Kristian Kilt, der var chef for hotspotindsatsen i Højvangen.

En professionel indsats

I 2010 bevilgede det daværende Ministerie for Flygtninge, Indvandrer og Integration 30 millioner kroner til et pilotforsøg, hvor otte udsatte boligområder fik støtte til at prøve kræfter med hotspotindsatsen. En indsats, som groft sagt går ud på dels at få flere opsøgende medarbejdere i kampen mod ungdomskriminalitet, dels at professionalisere samarbejdet mellem de kriminalpræventive indsatser.

Pilotforsøget har tilsyneladende været en succes. I en evaluering lavet af Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har man sammenlignet de otte boligområder med 20 lignende udsatte boligområder. I hotspotområderne er antallet af sigtede under 18 år faldet med en tredjedel fra 2009 til 2013, antallet af anmeldelser for alvorlig og personfarlig kriminalitet er faldet med 38 pcgt. fra 2010 til 2014, og flere unge over 18 år er kommet i uddannelse. Forbedringen er markant større end på landsplan og i de områder, CFBU har sammenlignet med.

»Det får os til at konkludere, at forskellen sandsynligvis skyldes, at man har haft et styrket kriminalpræventivt samarbejde,« siger Lasse Kjeldsen, specialkonsulent hos CFBU og projektleder på evalueringen af hotspotindsatsen.

»Med hotspotindsatsen har boligområderne fået en koordinator på det kriminalpræventive område, så der er blevet en meget bedre og mere professionel koordination. På den måde kan man have fælles mål og en fælles strategi for indsatsen på tværs af boligselskaber, politi, skoler, SSP, klubber og andet. Det betyder, at man bedre kan dele sin viden om og bekymring for de unge, og at man kan sætte tidligere ind over for unge, som kan have en uheldig udvikling.«

Kommunernes ansvar at tage ved lære

Resultatet af evalueringen glæder også udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V).

»Det viser, at når man virkelig gør en indsats, så kan man også flytte nogle ting. Så jeg er selvfølgelig meget tilfreds med undersøgelsen,« siger hun.

Anbefalingerne fra CFBU vil blive offentliggjort, så alle kommuner frit kan lade sig inspirere af projektet. Men ifølge Inger Støjberg vil der ikke blive tilført midler til kommuner, der vil prøve kræfter med hotspotindsatsen.

»Det skal være op til kommunerne selv,« siger hun.

»Men det her er noget, der hurtigt tjener sig ind både økonomisk og tryghedsmæssigt i ghettoområderne.«

Skanderborg Kommune fik knap halvanden million kroner til hotspotindsatsen i Højvangen, som stoppede for to år siden. Men flere dele af projektet lever ifølge Kristian Kilt videre i f.eks. skoler og daginstitutioner og i den kommunale strategi for Højvangen. Men fokus er i dag anderledes, siger han og peger på, at området er midt i et omfattende renoveringsprojekt, hvor også tryghed er tænkt ind.

»Højvangen er et helt andet sted at bo i dag. Nu er opgaven ikke længere at få dæmmet op for kriminalitet. Nu skal vi skabe et godt og attraktivt beboelsesområde.«