»Jeg har virkelig ondt af dem«: Hjertesyge får på ny i store tal aflyst deres operationer

Nogle måneder får helt op til 20-25 procent af patienterne aflyst deres hjerteoperationer på Rigshospitalet, viser ny opgørelse. Udvalgsformand kræver handling.

»Det er for de fleste mennesker en stor psykisk belastning at sætte sig op til en hjerteoperation, og jeg har virkelig ondt af dem, som det går ud over,« siger formanden for Sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt (K). Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Alvorligt hjertesyge patienter får atter i store tal aflyst og udskudt store livreddende operationer, fordi der er problemer med kapaciteten på Rigshospitalet.

Efter et dyk i antallet af udskudte operationer i 2018 steg tallet på ny markant i løbet af 2019 og kulminerede i november, hvor mere end hver fjerde patient – 28 procent – fik aflyst deres indgreb og udskudt det til senere.

Dét fremgår af en orientering til Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, hvor det nye boom i andelen af aflyste hjerteoperationer på Rigshospitalet udløser hård kritik.

»Jeg finder det bestemt ikke tilfredsstillende, at vi ser, at aflysningstallet nærmest eksploderer. Det er for de fleste mennesker en stor psykisk belastning at sætte sig op til en hjerteoperation, og jeg har virkelig ondt af dem, som det går ud over,« siger formand for udvalget Christoffer Buster Reinhardt (K).

De senere år har der været massiv politisk og administrativ fokus på at få reduceret antallet af aflysninger, efter at Berlingske i sommeren 2017 kunne berette om store problemer med udskudte hjerteoperationer på Rigshospitalet.

Én patient havde således oplevet at få aflyst en operation hele tre gange, hvilket bidrog til, at der på flere felter blev taget skridt til at øge kapaciteten med blandt andet en såkaldt fast track-enhed for planlagte indgreb.

Fra et niveau på over 300 udskudte operationer i 2017 blev det halveret året efter til knap 150 aflysninger.

Men i løbet af 2019 er tallet atter skudt i vejret og har i gennemsnit ligget på knap 15 procent om måneden, så det samlede antal aflysninger nærmer sig 250.

Ifølge orienteringen skyldes de mange aflysninger på det seneste på Rigshospitalet især manglende plads på intensivafdelingen, hvor patienterne skal hen efter operationen.

Intensiv- og fast track-afsnittet har været under ombygning, hvilket har påvirket antallet af sengepladser.

Ombygningen er overstået til marts, hvilket skulle øge kapaciteten.

Der har også været en tendens til overbookning i forhold til den fysiske og personalemæssige kapacitet, lyder en forklaring.

Derfor har hjertecentret nu besluttet, at der skal planlægges med en patient mindre pr. dag for at undgå, at en patient til et planlagt indgreb må udskydes.

Dette vil dog medføre, at ventetiden til planlagte operationer forlænges. Aktuelt er den på 20 dage.

Ifølge Christoffer Buster Reinhardt vil der være grund til at se på blandt andet en udvidelse af kapaciteten på intensivafdelingen, så det ikke bliver en flaskehals.

Han vil også have Rigshospitalet til at redegøre for, hvordan det vil nedbringe antallet af aflysninger.

»Jeg tror, at de fleste har forståelse for, hvis der kommer en akut patient eller en hjertetransplantation, som skal rydde programmet. Men når problemet er større end det akutte, og det også drejer sig om vores generelle struktur og kapacitet, så kræver det handling,« siger Christoffer Buster Reinhardt.