Internettet skaber de unges identitet

De mange timer børn og unge bruger på nettet er afgørende for deres identitetsdannelse, mener forsker. Forældre opfordres til at bruge tid på nettet sammen med deres børn.

Marie Sax Røgind (tv.) og Caroline Hjorth er begge 15 år. De bruger gerne halvanden til tre timer om dagen på nettet, bl.a. med at besøge sociale netværk som Arto og Facebook. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De er på Facebook, MSN og You Tube på én gang, og de bruger rigtig mange timer på at skabe og vedligeholde venskaber på nettet. Faktisk bruger børn og unge i dag så meget tid online, at internettet er blevet en vigtig spiller, når de skaber deres identitet.

Det mener ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen, der står bag »Undersøgelse af børn og unges oplevelser på netmødesteder«, der er en delundersøgelse af en endnu ikke færdigskrevet ph.d-afhandling. Ifølge undersøgelsen bruger op mod en tredjedel af de 12-18-årige unge mere end to timer dagligt på at mødes med deres venner på forskellige virtuelle mødesteder.

Ifølge psykolog ved Red Barnet Kuno Sørensen giver de digitale medier de unge en mulighed for at eksperimentere med deres identitet i den virtuelle verden, når de eksempelvis opretter en profil. På den måde kan de finde ud af, hvem de egentlig er.

»I deres profil kan de vælge at iscenesætte sig selv som meget smukke eller sjove. De kan påtage sig en hvilken som helst rolle på et site for at se, hvordan den virker på folk. På den måde har de masser af muligheder for at eksperimentere med, hvem de vil prøve at være, inden de vover skridtet i virkeligheden,« siger han.

På nettet viser de unge, hvor søde og skægge de er, og de viser billeder af sig selv med vennerne. Dermed udstiller de deres popularitet for omverdenen. Det skaber en ungdomskultur, som i værste fald er overfladisk, siger Kuno Sørensen:

»De bliver vurderet og vurderer sig selv ud fra faktorer som, hvor smukke de ser ud på billederne, og hvor mange venner de har. Derfor bruger de meget tid på at pleje deres image og iscenesætte sig selv som sjove, smukke og populære.«

Farlig for udsatte unge
Malene Charlotte Larsens undersøgelse viser også, at omkring hver tredje forældre opstiller retningslinjer for deres børns brug af internettet. Og det er der god grund til. Undersøgelsen viser, at 31,5 procent af de 12-18-årige vurderer, at de har haft dårlige oplevelser på internettet, bl.a. følt sig seksuelt krænket på grund af beskeder og kontakt fra fremmede eller oplevet skænderier eller mobning.

Hun understreger, at den virtuelle chat-verden kan blive farlig for de udsatte unge, som ikke har voksne at tale med i hverdagen. Nok er de unge dygtige til at navigere rundt i den virtuelle verden, men de har stadig brug for de voksnes kritiske sans.

»Det vigtigste for de voksne er at vide, hvilke sider børnene besøger, men også at de får en fælles referenceramme. De skal anerkende, at mediernes positive oplevelser har en kæmpe værdi for de unge og ikke kun, at det er noget pjat,« siger Malene Charlotte Larsen.

I undersøgelsen tilkendegiver 34,1 procent af de unge, at deres forældre taler med dem om deres brug af netmødesteder, mens 65,9 procent af forældrene ikke taler med dem.

15-årige Marie Sax Røgind, der er repræsentant i Medierådets børnepanel, Medierødderne, mener, at de fleste børn er glade for retningslinjer fra forældrene.

»Det er rart at snakke med de voksne, hvis man oplever et eller andet ubehageligt på nettet. Med de fleste børn føler nok, at de selv kan klare det, fordi de generelt ved mere om nettet end de voksne,« siger hun.