Institut for Menneskerettigheder: Danmark behøver ikke løfte en finger for danske IS-jihadister i Syrien og Irak

Danmark har ret til at besøge tilfangetagne IS-jihadister, hvis de er danske statsborgere. Men fængslede danskere i udlandet kan ikke kræve at få hjælp fra Danmark.

En gruppe mænd, angiveligt IS-krigere på flugt fra fronten, sidder bag i en lastbil efter at være taget til fange nær grænsen til Irak af SDF, koalitionsstyrken af især kurdiske og syriske tropper. Fold sammen
Læs mere
Foto: DELIL SOULEIMAN

Danmark har ret til at besøge og hjælpe danske statsborgere, der er gerådet i juridiske vanskeligheder  i udlandet – uanset om man bliver fængslet for narkosmugling i Sydøstasien eller tages til fange som jihadist for Islamisk Stat i Irak eller Syrien.

Men den enkelte fængslede dansker har ikke et krav på at få hjælp af Danmark, siger ekspert i menneskerettigheder.

»Hvis en udlænding bliver fængslet eller sigtet i et fremmed land, har man ret til at få besøg af en repræsentation fra sit eget land. Det gælder i hele verden, at diplomater har ret til at besøge fængslede landsmænd. Men det betyder ikke, at den enkelte person har et krav på det. Man kan ikke som fængslet i et fremmed land sige: Hov, jeg har krav på at få hjælp. Det er Danmarks ret at hjælpe. Det er ikke Danmarks pligt at gøre det,« siger seniorforsker og jurist ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing.

Danmark behøver ikke løfte en finger

Et lands ret til at lade diplomater besøge sine fængslede statsborgere i udlandet er sikret i Wienerkonventionen fra 1963, der er den grundlæggende internationale rammeaftale for diplomatisk samarbejde og som de facto er gældende i hele verden.

»Danmark kan godt prøve at forhandle en hjemsendelse af fængslede eller dømte i udlandet, og der kan være udvekslingsaftaler landene imellem, som betyder, at danskere kan komme hjem for at afsone deres straf i dansk fængsel. Men man har ikke som udgangspunkt krav på få sine statsborgere hjem, hverken for at dømme dem efter dansk lov eller for at lade dem afsone i dansk fængsel,« siger menneskeretseksperten.

Selv hvis en dansk statsborger udsættes for tortur eller dødsstraf i udlandet, er der ikke Danmarks formelle ansvar at forhindre det.

»Vi har ingen menneskeretlig pligt til at gøre noget for dem. Vi har kun ansvaret for de mennesker, der er i vores varetægt eller kontrol. Det er derfor, vi ikke sender udlændinge tilbage til deres hjemlande, hvis de risikerer tortur eller dødsstraf. De er i vores jurisdiktion. De er vores ansvar,« siger Peter Vedel Kessing, der understreger, at Danmark og hele det internationale samfund har et ansvar for at kæmpe imod krænkelser af menneskerettighederne.

Danske IS-jihadister har krav på at rejse ind i Danmark

»Det er da klart, vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre dødsstraf og tortur. Vi skal arbejde både politisk og diplomatisk for at sikre menneskerettighederne. Men Danmark kan ikke blive dømt folkeretligt, fordi vi undlader at blande os i, hvad Irak eller Syrien foretager sig i deres egne lande,« siger han.

Danmark har altså ikke juridisk pligt til at hjælpe de fængslede IS-jihadister, selvom de er danske statsborgere, hverken med retssagen i udlandet eller med at hente dem hjem til Danmark. Til gengæld giver statsborgerskabet dem krav på ophold i Danmark, så hvis de dukker op ved grænsen, kan de ikke afvises.

»Danmark kan ikke sige nej til at tage imod sine egne statsborgere, uanset om de bliver sendt hjem eller dukker op af egen drift. Hvis de har opholdstilladelse, kan den fjernes administrativt, men hvis de har dansk statsborgerskab, har de indrejseret i Danmark. Punktum,« siger Peter Vedel Kessing.

Menneskerettighederne giver ret til et statsborgerskab, og i Danmark blev landsforvisning som straf afskaffet helt tilbage i 1827. Men hvis man har dobbelt statsborgerskab, kan man godt miste det danske og blive udvist. Det kan dog kun ske ved dom.