Hovedpersonen i en af vor tids største skandaler hinter til et »indirekte« medansvar for regeringens største møgsag

Optakten til og efterdønningerne fra en af nyere tids største sager bliver omtalt i en ny bog af hovedpersonen selv. Pointen med bogen er dog en anden og mere aktuel, forklarer Peter Loft – og giver eksempler på, at denne udspiller sig for øjnene af os alle i netop dette øjeblik.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, giver i en ny bog sin udlægning af politisk skifte, der er sket i kulisserne af centraladministrationen over de seneste mange år. Og måske har han en aktie i, at regeringen i dag står med en møgsag på halsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han blev frontfigur i en af de mest omtalte skattesager i nyere tid – og han ved, at han vil blive husket for det.

I en periode bar den faktisk hans navn, »Peter Loft-sagen«, som nu bedre huskes som »Skattesagen«, der handlede om den nu forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) personlige skattepapirer.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft har netop skrevet en bog, »Efter stormen«, hvori han deler sine synspunkter på en udvikling i forholdet mellem politik og embedsværk, som han ikke synes om, men som han på ironisk vis måske har hjulpet på vej.

»Det var vel kun Alberti, der før mig havde lagt navn til en skandale,« siger Peter Loft med henvisning til den historiske sag om justitsminister P.A. Alberti, der blev dømt for underslæb og sad i tugthus i begyndelsen af 1900-tallet.

Ideen med bogen stammede egentlig ikke fra skattesagen, men som Loft selv udtrykker det, ville sagen være »mærkelig at springe over, når den nu har været så skelsættende«.

I juni 2010 rejste B.T. tvivl om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidts ægtefælle, Stephen Kinnock, burde have betalt skat i Danmark.

Få måneder senere blev Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock begge frikendt af det daværende Skat København. Godt et år senere kunne Politiken dog afsløre, at Peter Loft som departementschef for Skatteministeriet havde holdt mindst fem møder med Skat København om sagen.

I 2012 indledtes den såkaldte skattesagskommission, der skulle kulegrave hele forløbet og blandt andet finde ud af – som anklagerne lød – om Peter Loft havde begået magtmisbrug i forbindelse med magtfordrejning.

Dette fandt kommissionen ikke bevist, men Peter Loft blev dog kritiseret for at have været »for tæt på« sagen.

Trækker tråde til i dag

Sagen kommer man ikke udenom, og ifølge Peter Loft giver den anledning til at tænke grundigt over dugfriske aktuelle sager.

»Når man har så langt et perspektiv, kan man måske se udviklinger og tendenser, som andre ikke kan se,« siger Peter Loft.

Selv kan han se to. Den ene er ikke overraskende, mens den anden er »spektakulær«.

Den første er, at fagministerierne i dag i højere grad spiller andenviolin og ikke længere har så fremtrædende en rolle. Men den anden?

»Den anden, som er meget aktuel i øjeblikket, er, at topembedsmændene har udviklet sig fra at være nogle vindtørre nørder, der kun gik op i det tekniske, til at være en blanding af faglighed og politisk tæft. Og nu til at være et topembedsmandskorps, som næsten kun fokuserer på den politiske side af opgaven, mens det faglige er rykket fuldstændig i baggrunden,« forklarer Peter Loft.

Her tænker han på minksagen, hvor der netop er stor bevågenhed på sms-korrespondancer mellem ministre og embedsmænd. Peter Loft nævner departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsens stærkt omtale sms’er, som hun sendte til departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard.

»Hvornår kommunikerer I (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte ;)),« skrev hun blandt andet.

Et indirekte ansvar

»Hvis du tager de sms'er der, så er det jo ikke en faglig diskussion, hun har med sin kollega – det er en ren politisk,« forklarer Peter Loft:

»Den udvikling er ret interessant, og jeg synes, at den – og det er min påstand – giver kimen til en række af de skandaler, som centraladministrationen har været præget af de seneste ti år.«

Forholdet mellem ministre og embedsmænd har ifølge Peter Loft udviklet sig til, at de i dag er »hinandens kloner«. En udvikling, der blandt andet skyldes, at ministre i dag skal »optræde« 24 timer i døgnet, mener Peter Loft:

»Begge har øjnene stift fokuseret på det politiske mål, hvor jeg mener, at embedsmandens opgave var at have øjnene på vejen mod det politiske mål.«

Har »Peter Loft-sagen« været med til at skubbe til den udvikling?

»Det har den måske nok indirekte – det prøver jeg også at antyde et par steder i bogen. Jeg anlagde i virkeligheden en ret streng faglig vurdering, da jeg involverede mig i Helle Thornings skattesag. Det var ikke for at påvirke afgørelsen, det var for at sikre, at afgørelsen, man traf, levede op til alle kunstens regler.«

»Det var ikke sjovt, mens det stod på«

Efter skattesagen blev Peter Loft kritiseret for at hælde »flere liter vand ud ad ørerne« og hævde en uskyld, som Ekstra Bladet omtalte som særdeles tyndbenet i lyset af, at Peter Loft trods alt fik kritik for at være for tæt på sagen og for at »vildlede ombudsmanden«.

I dag hæfter han sig stadig ved, at han blev »pure frifundet«.

I et interview til denne avis, sagde du i 2016, at det er svært at se, hvem vinderen var efter Skattesagskommissionen. Ser du i dag dig selv som taberen?

»Nej, det gør jeg egentlig ikke. Jeg blev beskyldt for at have begået magtfordrejning, og det kan måske lyde lidt nørdet, men for en embedsmand var det nærmest på niveau med bestikkelse. Det blev jeg pure frifundet for. Så var der nogle andre ting med, at jeg havde været for tæt på. Men sagens hovedindhold slap jeg fri for, og det er jeg meget glad for,« siger han:

»Når jeg ser på, hvordan ministerierne i dag kører, er jeg meget tilfreds med ikke at være en del af det længere, men jo, lige da det stod på, havde jeg det ad helvede til.«