Hjertesyge kvinder er angste og depressive

Dobbelt så mange kvinder som mænd udvikler depression efter en blodprop i hjertet. Det hæmmer deres muligheder for rehabilitering og forringer chancerne for overlevelse. Hjertelæger efterlyser mere målrettet indsats.

Kvindelige hjertepatienter har dobbelt så stor risiko som mænd for at udvikle en depression som reaktion på deres sygdom. Det er én af de væsentlige årsager til, at kvinder generelt får mindre udbytte af rehabilitering efter f.eks. en blodprop i hjertet, og at lige så mange kvinder som mænd dør af deres hjertesygdom, selv om kvinderne som udgangspunkt forekommer mere raske end mændene.

»Det er meget sværere at lægge sin livsstil om, tabe sig, dyrke motion, spise sundere, holde styr på sin medicin og alle de andre ting, man skal forholde sig til som hjertepatient, hvis man har en depression,« siger overlæge, dr.med. Eva Prescott fra Bispebjerg Hospital.

»Kvinder har i højere grad end mænd en tendens til at gruble og vende problemerne indad, som så risikerer at udvikle sig til en depression. Dertil kommer, at hjertesyge kvinder generelt får mindre støtte af ægtefællen end mænd.«

Det anslås, at mellem 20 og 30 procent af alle hjertepatienter udvikler en depression. Heraf er to tredjedele kvinder.

Tendensen bekræftes af psykolog Helle Spindler fra Aarhus Universitet. Hun har sammen med læger fra Skejby Sygehus lavet en undersøgelse af flere end 600 hjertepatienter, der har fået indopereret en såkaldt hjertestøder, som skal afværge atrieflimren og ujævn hjerterytme.

»Hjertestøderen kan redde liv, men patienterne reagerer psykisk meget forskelligt på den. Især kvinderne melder om angst og bekymring, og det kan få betydning for deres overlevelse,« siger hun.

Farlig depression
Ifølge Hjerteforeningen øger en depression efter en blodprop risikoen for en ny blodprop med 60 procent. Også angst forværrer prognosen, viser flere studier. Derfor er det vigtigt at få klarhed over, hvilke patienter, der er i risikogruppe for angst og depression, understreger Eva Prescott.

»Men der findes næsten ingen steder en systematisk screening for depression, som ellers ville gøre det muligt at målrette indsatsen specielt mod denne gruppe og forhindre, at de f.eks. dropper ud af rehabiliteringen eller helt vælger den fra,« siger hun.

Også Hjerteforeningens formand, overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling, Peter Clemmensen, efterlyser en mere målrettet indsats, som bl.a. ville komme kvinderne til gode:

»Genoptræningsforløbene lever slet ikke op til de idealprogrammer, som Sundhedsstyrelsen og Hjerteforeningen allerede for flere år siden udarbejdede,« siger han.

»Helt overordnet mangler vi et systematisk, individuelt rehabiliteringsprogram, der tilpasses den enkelte hjertepatient. Det gælder både kvinder og mænd. Og med hensyn til kvinderne tages der heller ikke tilstrækkelig højde for, at kvinderne gennemsnitligt er ti år ældre end mænd, når de får en blodprop i hjertet. Derfor har de ikke den samme fysiske formåen som mænd, ligesom kvinder generelt har nogle andre behov.«

Hjerteforeningen sætter i den kommende uge med kampagnen »Kvinder Længe Leve« fokus på kvinder og hjertesygdomme og de uligheder, der er mellem kønnene, både hvad angår forekomst, overlevelse, forskning i og genoptræning efter hjertesygdom.