Helhedsskole er allerede en succes

I forældreorganisationer er der stor tilfredshed med statsministerens plan om en helhedsskole. En skole, der har erfaring med planen, taler om en stor succes.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var betydelig skepsis både blandt børn, forældre og lærere, da Odense Byråd i januar 2007 meldte ud, at man ville indføre heldagsskole for de yngste klassetrin på Abildgårdskolen og to andre skoler i Vollsmose i de næste tre år. I dag, hvor børnene tager hul på projektets tredje år, opfordrer skolebestyrelsesformand Abdisalan Yussuf Hassan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sende en pose penge til Odense, så projektet kan fortsættes – og helst også udvides, så det gælder til og med sjette klasse:

»Så har resten af landet et rigtig godt eksempel at efterligne,« siger han, der selv har to børn på skolen. »I begyndelsen vidste vi jo ikke, hvad det indebar, men efter et stykke tid er vi blevet rigtig glade for det. Jeg er i hvert fald.«

Plads til forskellighed
Størstedelen af Abildgårdskolens elever har enten flygtninge- eller indvandrerbaggrund eller kommer fra socialt belastede familier. Heldagsskolen betyder, at børnene i 0.-4. klasse er i skole fra kl. 8.00 til 15.30 hver dag. De har mere tid til undervisningen og får hjælp til lektierne. De får også hjælp til at fungere socialt på legepladsen, lige som de i skoletiden kommer i kontakt med forskellige fritidstilbud. Dagens aktiviteter tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Lærerrepræsentant Torben Lindhold Jørgensen synes, erfaringerne fra de forløbne to år har været gode:

»Vi har fået meget mere tid til at lave de praktiske undervisningsforløb og inddrage de forskellige læringsmetoder, som er nødvendige for denne børnegruppe. Det kunne slet ikke have ladet sig gøre i en traditionel skole,« siger han.

Netop det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger er noget af det, som formanden for Skole & Samfund, Benedikte Ask Skotte lægger vægt på i den helhedsskole, som hun meget gerne ser indført bredt herhjemme:

»Børn lærer forskelligt, og nogle børn lærer f.eks. bedre ved at røre ved tingene. Derfor skal lærere og pædagoger i meget højere grad supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer,« siger hun. Hun mener ikke, skoledagen behøver være begrænset til kl. 8-14:

»Børn begynder jo ikke først at lære, når de går ind i skolen om morgenen og holder op, når de går ud igen om eftermiddagen,« siger hun.

Cepos: Valgfrihed vigtig
Forskningschef Gert Laier Christensen fra den borgerlige tænketank Cepos vil ikke afvise, at helheldsskolen kan være et godt tilbud til nogle børn og ikke mindst have en positiv effekt i integrationsøjemed:

»Men vi har jo flere gange set, at når man prøver at løse integrationsproblemer, fjerner man valgfriheden for alle,« siger han.

»Forældrene skal have mulighed for at vælge. Ved at rulle heldagsskolen ud som standard over hele landet, kommer man til at give et dårligere tilbud til nogle, end de ellers kunne have fået. Det handler ikke om, hvorvidt en skoleform er god eller dårlig, men om, at børn har forskellige behov. Desuden er faren ved en heldagsskole, at hele barnets liv kommer til at foregå i en statsligt styret sammenhæng, hvor professionelle pædagoger bliver de eneste, barnet kommer til at omgås.«

Projektet på Abildgårdsskolen er kommet i stand med støtte fra Undervisningsministeriet, lige som tilsvarende projekter i bl.a. København, Århus og Høje Taastrup. Andre steder har man også eksperimentere med heldagsskole, men flere steder er forsøget opgivet igen af økonomiske årsager:

»Problemet er, at det koster penge at indføre helhedsskolen, fordi man ikke længere får forældrebetalingen fra skolefritidsordningen, når det hele bliver obligatorisk. Så skal det være gratis for alle,« siger formanden for skolelederne, Anders Balle.