Gymnasier skærer ned på antallet af karakterer

En karakterfri gymnasieklasse har haft et meget lavt fravær, viser forsøg. Efter forsøget er stoppet, og karakterne er vendt tilbage, er fraværet imidlertid steget igen. Drømmeklassen blev normal.

Sidste skoleår var 2.t på Øregaard Gymnasium en drømmeklasse med lavt fravær, høj afleverings-procent og stor aktivitet i timerne. Men efter at det forsøg med færre karakterer, klassen deltog i, er slut, er klassen blevet mere normal på alle punkter. Foto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere

1.t på Øregård Gymnasium var klassen med skolens laveste fravær. Klassen, hvor eleverne mødte til timerne, og alle afleverede deres opgaver – det skriftlige fravær var nede på 1,3 procent. Klassen, hvor en stor del af eleverne sad med hånden oppe i timerne og var klar til at byde ind. Med andre ord lidt af en drømmeklasse.

1.t. var klassen, hvor eleverne som et forsøg ikke fik karakterer i dansk, samfundsfag og matematik i et år. Nu er evalueringen af forsøget klar, og den viser, at de manglende karakterer både har styrket elevernes fremmøde og tilsyneladende også deres læring.

»Rent karaktermæssigt klarede eleverne sig rigtig godt, da de skulle til årsprøver i slutningen af 1.g og første gang skulle have karakterer i fagene. Årsprøveresultaterne viste, at 1.t klarede sig særligt godt i dansk, samfundsfag og matematik sammenlignet med den øvrige 1.g-årgang, som hele året havde modtaget karakterer i disse fag,« fortæller Peter Brøndum, som har været projektleder på forsøget og er pædagogisk koordinator på Øregård Gymnasium.

I stedet for karakterer skulle Øregård-eleverne i forsøgsåret én gang om ugen til samtale med deres lærere. Sådanne feedback-samtaler kaldes »formativ evaluering«, og de er begyndt at vinde mere og mere frem på gymnasierne på bekostning af traditionelle karakterer.

Karakterer tager fokus fra læring

Udviklingen er blevet bemærket i Undervisningsministeriet.

»Den normale praksis indtil sidste skoleår var, at stort set alle gymnasieskoler gjorde det samme og gav standpunktskarakterer efterår og forår samt årskarakterer. Det er man bare holdt op med i år, hvor skolerne for alvor er begyndt at tage ændret karaktergivning alvorligt, og rigtig mange skoler har ændret praksis,« forklarer læringskonsulent Dennis Hellegaard fra Undervisningsministeriet.

Mange elever vil gerne have karakterer – især hvis de forventer en god karakter – men forskning viser, at karakterer har en tendens til at tage fokus fra elevernes læring. Den newzealandske forsker John Hatties metaforskning har blandt andet påvist den formative evaluerings markante positive effekt på elevernes læring.

»Flere og flere skoler vægter feedback mere og ser karakterer som en barriere for det, de gerne vil opnå. Det fremgår meget eksplicit af John Hatties forskning, at man skal skelne mellem et bedømmelsesrum og et træningsrum og give mere plads til elevernes træning og læring,« forklarer Dennis Hellegaard.

Drømmeklassen blev normal

På Øregård Gymnasium er 1.t blevet til 2.t, forsøget er slut, og dermed er karakterer blevet hverdag i klassen i alle fag. Drømmeklassen er blevet en mere normal gymnasieklasse.

Fraværet er stigende, fortæller Peter Brøndum, eleverne er ikke længere så aktive i diskussioner, og de er blevet mere beregnende og kalkulerende i forhold til, hvilke afleveringsopgaver de vil lave, og hvilke timer de vil møde op til.

»Der er klart kommet en lavere grad af mundtlig aktivitet nu, og klasserummet bliver i stigende grad overtaget af de stærke elever. Samtidig ser vi også en del strategiske overvejelser i forhold til, hvem man vil arbejde i gruppe med, fordi det får indflydelse på ens eget karakterstandpunkt.«

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra juni viser, at 28 procent af gymnasierne har igangsat mindre forsøg med karaktergivningen. Det er blandt andet forsøg med karakterfri klasser og mere feedback til eleverne.

»Der sker rigtigt meget på gymnasierne nu, fordi der er opstået en erkendelse af, at det er vigtigt, at eleverne bliver mere bevidste om deres egen læring og ved, hvad de skal lære og hvordan. Det bliver interessant at se, hvad forsøgene viser, og at man samler resultaterne, så vi kan blive klogere på, om det virker, at man begynder at ændre praksis. Det er ikke sikkert, at et forsøg virker på samme måde i Thy som i Gentofte,« siger områdechef Camilla Hutters fra EVA.

Unge har større fokus på karakterer

Sidste år viste en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at gymnasieelever går betydeligt mere op i karakterer i dag end for 20 år siden. 31 procent af de adspurgte gymnasieelever svarede således, at karakterer har »meget stor« betydning for dem, hvorimod den tilsvarende andel i 1996 kun var 17 procent.

»De unge har et stærkt fokus på karakterer og på, at de bliver bedømt. Det påvirker læringen dårligt, når angsten for at fejle forhindrer, at man tør prøve noget nyt. Vi ved, karakterer stresser eleverne og skaber et læringsmiljø i klasserne, som ikke er godt. Vi skal ikke afskaffe karakterer, men det er en god idé ikke at give eleverne så mange tal-tilbagemeldinger, som vi har været vant til,« siger Anne-Birgitte Rasmussen, som er formand for Danske Gymnasier.

Perfekthedskultur

I den ny gymnasiereform, der træder i kraft næste sommer, skal gymnasierne opprioritere feedback, og der indføres rammeforsøg med karakterfri 1.g klasser. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) skriver i en kommentar:

»I dag eksisterer der en form for perfekthedskultur, hvor nogle elever opfatter deres karakterer som personlig kritik i stedet for at se dem som et redskab til at udvikle sig fagligt. Det er helt skævt, men desværre en udfordring, som mange gymnasier melder om. Derfor sikrer vi med gymnasiereformen mere feedback, og vi indfører et forsøg, hvor skolerne kan undlade at give karakterer til eleverne i 1.g, men i stedet kan fokusere på andre former for faglig respons. Det skal give input til, hvordan læringskulturen kan styrkes.«