»Alle deltog mere. Det var ikke kun dem, der var rigtig gode til faget«

I løbet af deres første gymnasieår fik eleverne i 2.t på Øregård Gymnasium kun karakterer i de fag, de skulle afslutte. Det røde tal i bunden af stilen blev erstattet af en samtale.

Øregaard Gymnasium har haft forsøg med karakterefri undervisning. Gymnasiets 2.t fotograferet under en matematikundervisning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Netop samtalerne gjorde en stor forskel, mener de tre elever, Berlingske møder på gymnasiet i Hellerup.

»Man fik snakket om, hvad ens næste mål kunne være, og hvordan man kunne udvikle sig. Det gør lidt noget andet end bare at få en karakter. Her talte man også om, hvad man kunne gøre bedre næste gang,« siger Frederik Stoklund.

Udover at savne samtalerne, er de tre elever enige om, at den karakterfri time fik flere til at deltage i undervisningen.

»Alle deltog lidt mere. Det var ikke kun dem, der var rigtig gode til faget. Men man tænkte selvfølgelig stadig på, at man ikke skulle sige noget, der var helt forkert,« siger Katrine Søby.

Produktet er karakteren

Klassekammeraten Alexander Peytz supplerer:

»Nu er det mere sådan, at hvis man kan mærke, at jorden brænder under en, fordi man snart skal have karakterer, så begynder man at byde ind. Men der er mange, som holder sig tilbage, fordi de er bange for at få en dårlig karakter,« siger Alexander Peytz.

Frygten for de dårlige karakterer skinner ikke bare igennem i klassens diskussioner. Når eleverne skal danne grupper til gruppearbejde, kan de mærke en forskel fra deres karakterfri 1.g-år.

»Før i tiden, hvis vi selv skulle lave grupper, kunne man egentlig arbejde med hvem som helst. Nu begynder folk måske mere at tænke over, hvor god den ene og den anden er, når man skal sammensætte den gruppe, man skal arbejde sammen med, fordi produktet i sidste ende er en karakter. Før vidste man, at alle ville byde ind og gøre det bedste, de kunne,« siger Alexander Peytz.

Alligevel er der også gode ting ved karakterer, er de tre elever enige om. Når fagene er karakterfri, kan det nemlig være svært at finde ud af, hvilket niveau man ligger på. Og så er det også rart at kunne måle sine sejre.

»Man vil gerne have anerkendelsen, hvis man virkelig synes, man har lavet en god opgave,« siger Frederik Stoklund.

Alle tre er enige om, at karaktererne burde suppleres med samtaler og mundtlig feedback. For mundtlig feedback motiverer eleverne, mener Alexander Peytz.

»Der er mange, som får 12 eller 10, der tænker, »nu har jeg fået det, jeg skal have, nu behøver jeg bare gøre det på samme måde altid.« Men at man altid prøver at blive bedre, synes jeg, er meget vigtigt,« siger han.