Gengældelse på gengældelse i de tidligere morgentimer onsdag: Situationen udvikler sig til krig for fuld udblæsning

Dagens overblik: Berlingske giver dig her et overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Røg og flammer over Gaza onsdag den 12. maj. Konflikten mellem Israel og Palæstina optrappes lige nu. Fold sammen
Læs mere
Foto: IBRAHEEM ABU MUSTAFA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik.

Vi skal runde en historie om, at Dagbladet Børsen er blevet anmeldt for mulig coronasvindel.

Men først et kig på de seneste coronatal.

Krig udvikler sig time for time

Israelske fly og palæstinensiske militante grupper fortsatte ifølge The Guardian kampene tidligt onsdag morgen, hvor angreb fra fly og raketangreb den anden vej rungede i gaderne.

De optrappede angreb mellem Israel og Hamas-bevægelsen, der kontrollerer Gaza, risikerer at ende i en decideret krig, lyder advarslen fra FNs udsending i Mellemøsten.

Meldingen kommer efter to dage, hvor palæstinensiske militante grupper har skudt flere end 600 raketter mod Israel, der har reageret med hundredvis af luftangreb. Senest er der natten til onsdag blevet affyret over 200 raketter mod Israel.

Mindst 33 mennesker er døde i angrebene i Gaza, mens tre mennesker er døde i Israel.

FN-udsendingen, norske Tor Wennesland, opfordrer parterne til at stoppe raketangrebene »omgående«.

»Situationen udvikler sig til krig for fuld udblæsning. Ledere på alle sider er nødt til at tage ansvar for at nedtrappe konflikten, siger Wennesland.

Berlingske følger situationen i Israel hele dagen.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Dansk topforsker fortiede i årevis patentarbejde i Kina for sin arbejdsgiver

Vi fortsætter med forsidehistorien fra Politikens papirudgave.

Bag om sin arbejdsgivers ryg udførte en forsker fra Aarhus Universitet patentarbejde for et kinesisk universitet. Forskeren står som medopfinder af ikke færre end 27 patenter i Kina.

Arbejdet har stået på i ti år, og Aarhus Universitet kendte angiveligt ikke kendt til arbejdet, før Politiken begyndte at spørge til sagen.

Politiken har kigget nærmere på det kinesiske rekrutteringsprogram »1000 Talenter«, der bruges til at tiltrække stjerneforskere fra Vesten til velbetalte stillinger i Kina. Avisen skriver, at programmet ifølge USA misbruges til forskningsspionage.

Forskerens kinesiske patenter handler om såkaldte nanomaterialer, hvilket er samme område, som forskeren forsker i ved Aarhus Universitet.

Læs Politikens historie her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Private firmaer afviser at stå for AstraZeneca-vaccination

Flere private vaccinationsklinikker afviser nu, at de vil deltage i den såkaldte tilvalgsordning, hvor borgere skal kunne tilvælge vaccination med covid-19-vacciner som AstraZeneca, som ikke er en del af vaccineprogrammet.

Det gælder blandt andet Danske Lægers Vaccinations Service, der »ikke finder det lægefagligt forsvarligt at vaccinere med AZ under de givne omstændigheder«, oplyser direktør John Madsen i en e-mail til Berlingske.

Også Medflex melder fra, mens et tredje firma, Practio erklærer, at man er interesseret i at medvirke i ordningen.

Læs historien her.

Styrelse politianmelder Børsen for mulig coronasvindel

Slots- og Kulturstyrelsen har politianmeldt Dagbladet Børsen for mulig svindel med coronakompensation.

Det oplyser Kulturministeriet tirsdag aften i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

Det sker, efter at en advokatundersøgelse, der er bestilt af Børsen selv, har vist, at der er blevet manipuleret med annonceindtægterne hos mediet i et forsøg på at få mere coronastøtte.

Det kan du læse mere om her.

​Boligpriser banker op: »Her taler vi om en årlig stigning på 650.000-800.000 kroner«

Drømmer du om at købe en ejerbolig eller et fritidshus, er Boligsidens nye tal for april deprimerende læsning. Det skriver Berlingske. Boligpriserne bliver nemlig ved med at stige.

I forhold til marts er både huse og ejerlejligheder på landsplan blevet 1,7 procent dyrere, mens sommerhuspriserne er steget hele 4,2 procent på bare en enkelt måned.

Faktisk er det 12. måned i træk, at prispilen på huse og lejligheder peger op.

Læs historien her.

Det sker i dag

  • Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal i dag i samråd om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen. Ministeren skal blandt andet redegøre for, hvad han vil gøre for at sikre, at smittetallene i kommunerne på Vestegnen bliver bragt ned.
  • I dag er der møde i Folketingssalen, hvor ministrene svarer på oversendte spørgsmål i ministrenes spørgetid fra klokken 13.00. Der behandles også en række lovforslag, heriblandt forslag vedrørende bandekriminalitet og forslag om etablering af en kommission til sikring af bedre kønsbalance i uddannelsessystemet.
  • En række selskaber offentliggør kvartalsregnskab i dag: Bioporto, D/S Torm, Rejseselskabet TUI, Zealand Pharma. Nissan og Toyota kommer med årsregnskaber.
  • Retten i Nykøbing Falster ventes at afsige dom i sag, hvor en 22-årig mand er tiltalt for at have begået voldtægt mod en på tidspunktet mindreårig pige. Det skete ifølge anklageskriftet på en sjællandsk kostskole.