Forskning i franske oste og mælk udløser eliteforskerpris

Hanne Christine Bertram forsker i, hvordan kroppen reagerer på, det vi spiser. Hun har fundet ud af hvordan ost måske kan beskytte mod hjertekarsygdomme, og at nogle proeteiner er bedre end andre. hvis man vil holde vægten vedlige. I dag modtager hun Eliteforskerprisen på 1,2 millioner kr.

Ost, mælk og kød. Det er bl.a. disse former for fødevarer, som interesserer Hanne Christine Bertram.  Hun er 41 år gammel, men har allerede en lang karriere bag sig.

I dag modtager hun Eliteforskerprisen, som hvert år gives til fem unge forskere under 45, hvis forskning er i international topklasse. Det Frie forskningsråd skriver i deres begrundelse for at indstille hende til prisen:

”Professor Bertram har allerede haft en stor indflydelse ikke kun på sine studerende, men også på kolleger inden for den globale fødevareforskning”

Hanne Christine Bertram har produceret mere end 140 internationalt anerkendte forskningspublikationer, som er citeret over 2500 gange, og hun udemærker sig ved at have et højt afkast af videnskabelige artikler

Hun interesser sig grundlæggende for, hvordan fødevarer påvirker vores sundhed, og ved hjælp af en højteknologisk analysemetode ved navn, Metabolomics, er hun kommet længere end de fleste med at knække fødevarevidenskabens gåder.

Det franske paradoks

Et mysterium for fødevareforskere er, hvorfor franskmændene ikke i så høj grad lider af hjertekarsygdomme, når nu deres kost har en høj andel af mættet fedt. Dette spørgsmål kaldes det franske paradoks.  I resten af verden er der en lineær sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og mættet fedt i kosten, men det gælder ikke i Frankrig. Rødvin og det høje indtag af frugt og grønt er blevet brugt til at forklare franskmændenes sundhed, men Hanne Christine Bertrams forskning peger på, at man måske også skal kigge et andet sted hen for at give et svar på det franske paradoks:

”Vi har set, at når forsøgspersoner spiste mange mejeriprodukter, så udskilte de mere fedt i deres afføring, fordi mejeriprodukter binder fedtet, og vi fandt ud af, at når forsøgspersonerne fik ost, så udskilte de flere af de kortkædede fedtsyrer,” siger hun.

Grunden til at kortkædede fedtsyrer er interessante, er fordi man ved, at de har en række gavnlige effekter på appetitregulering, fedtsyrerne påvirker også forbrænding af fedt i leveren og i musklerne.

”Jeg vil ikke anbefale, at man guffer en masse ost i sig, men det vores forskning viser er, at osten som fødevarer har nogle særlige egenskaber når det kommer til hvordan kroppen omsætter det det mættede fedt, så er det nok ikke den ringeste måde at få det på,” siger Hanne Christine Betram

Protein kan regulere vægt

Hanne Christine Bertram har især forsket i mejeriprodukter. Produkter, som skyr med et højt proteinindhold er blevet populære de seneste år, men Hanne Christine Bertrams forskning viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken proteintype, man indtager hvis man gerne vil af med nogle overflødige kilo.

”I et forsøg fodrede vi mus med to forskellige former for protein, kasein og valle, som findes i mælk. Selvom musene fik den samme mængde energi, men musen som fik valle proteinet tog mindre på end musen, som fik kasein. Det er en opdagelse som på sigt har potentiale til at blive brugt i fødevareindustrien til at skabe proteinrige fødevareprodukter særligt rettet mod vægtregulerende effekter” siger Hanne Christine Bertram

I fremtiden vil Hanne Christine forske i, hvordan man kan gøre forarbejdede kødprodukter sundere.

”Vi vil rigtigt gerne forstå bedre, hvordan kød påvirker vores sundhed. Der er behov for en bedre forståelse for, hvordan kød påvirker os, når vi indtager det, så der vil jeg gerne generere viden, som jeg håber, kan omsættes til at udvikle sundere kødprodukter”

”Der er evidens for man kan få sundere fødevarer ved at tilsætte kostfibre og calcium til for eksempel pølse. Måden vi sætter fødevaren sammen på har rigtig stor indflydelse på, hvordan kroppen reagerer, og det tror jeg, man vil kunne udnytte indenfor kødprodukter”