Med en ph.d.-grad, et lektorat, erfaring fra udlandet og som selvstændig forskningsleder gennem ti år og mange videnskabelige artikler på CVet burde Henrik Helligsø Jensen som 41-årig kemiker på Aarhus Universitet (AU) være en forsker, som såvel offentlige som private forskningsfonde ville bevillige penge.

Men desværre for Henrik Helligsø Jensen og mange af hans jævnaldrende eller yngre kolleger på tværs af universiteter og forskningsområder er det blevet mere end svært at skaffe midler til at bedrive deres forskning. De oplever, at der bliver færre og færre offentlige forskningsmidler at søge til mindre projekter, ligesom de private fonde typisk giver penge til større forskningsprojekter, der ofte involverer mange forskere med erfarne ledere og topforskere i spidsen.

Dermed er der ved at opstå en K3er i den danske forsknings hus. En K3er, hvor fundamentet smuldrer, fordi de unge forskere fattes penge, lyder advarslen.
Således faldt de offentlige midler til forskning og udvikling sidste år med 1,3 milliarder kroner – 7,8 procent – i forhold til 2015. Dermed er der blevet færre midler til den frie grundforskning, som ikke mindst Det Frie Forskningsråd (DFF) står for at uddele. DFF bevilliger som oftest penge til mindre projekter fra under et par millioner kroner til godt fire millioner kroner, mens de to andre store statslige forskningsfonde, Innovationsfonden og Danmarks Grundforskningsfond, står for de større offentlige bevillinger.

Sidste år havde DFF 922 millioner kroner at gøre godt med, hvilket var omkring 25 procent færre end i 2015. I år er der dog 35 millioner kroner flere til rådighed end i 2016. Derfor sparede DFF i 2016 det såkaldte Sapere Aude-program til topforskning væk, mens det fra i år slut med bevillinger til unge postdocs. I alt modtog DFF sidste år 2.441 ansøgninger, men uddelte kun 285 bevillinger. Når det gælder ansøgningerne på omkring et par millioner kroner, kaldet forskningsprojekt 1-midler, var der 835 ansøgninger for godt 1,9 milliarder kroner. Men kun 123 ansøgninger blev belønnet, og det med blot 277 millioner kroner.

Samtidig donerer de private fonde typisk midler til store projekter. Ikke mindst inden for sundhedsforskning.  I 2014 uddelte Novo Nordisk Fonden således godt 700 millioner kroner, mens Lundbeckfonden har en uddelingsramme på op mod 500 millioner årligt frem til 2020.

I Aarhus bruger Henrik Helligsø Jensen med egne ord da også »en væsentlig del af mit vågne, professionelle liv på at bekymre mig om, hvor de næste forskningsmidler skal komme fra for at holde gryden i kog«.

»Hvad skal der ske med mig? Jeg har et par ansøgninger ude lige nu og afventer svar til foråret,« siger han og henviser til, at succesraten på ansøgninger til flere fonde typisk er omkring ti procent:

»Oddsene er imod mig. Lige nu forsker jeg på en generøs bevilling fra Villum Fonden fra 2013 på godt seks millioner kroner. Når den løber ud senere i år, har jeg ikke flere penge. Det er kæmpe problem. Så kan jeg ikke længere tilknytte ph.d.-studerende og postdocs til min forskning. Kan jeg ikke det, bliver forskningen ikke på et niveau, hvor jeg kan publicere så nemt, så meget og så godt. Dermed går min publikationsrate ned, hvilket yderligere besværliggør det at opnå bevilling.«

Han har tidligere fået flere bevillinger. Men det er, »som om nedskæringerne for alvor begynder at slå igennem nu«, siger han og beskriver sin forskning som fri grundforskning.

»Men den har måske ikke nok sexappeal til at gøre sig gældende i feltet blandt ansøgere under og meget over mit niveau. Min forskning handler om kulhydratkemi og medicinalkemi. F.eks. om, hvordan kulhydrater opbygges syntetisk. På sigt kan det måske bruges til at effektivisere fremstillingen af komplicerede kulhydrater, der kan bruges i forbindelse med sygdomsbekæmpelse. Men det bliver hverken i morgen eller i overmorgen,« understreger han.

Udviklingen får bestyrelsesformand for DFF, statskundskabsprofessor Peter Munk Christiansen (AU), til at tale om, at »fødekæden i forskningen bliver ramt«.
»Der er ikke så meget, man som helt ung forsker kan søge til et individuelt projekt. I stedet må man blive indlejret i et større projekt, men problemet med det er, at man ikke kommer i gang selv. På den måde får man som ung forsker ikke så stor mulighed for at profilere sig selv,« siger han.

Peter Munk Christiansen giver derfor udtryk for »et relativt højt bekymringsniveau« for dansk forskning. Som han beskriver det, så er »bekymringen på en skala fra et til ti nu på syv«. Derfor anbefaler han, at de offentlige forskningsbevillinger fremover bliver øget.

»Det er blevet for svært for de unge. Det er altså dem, der om ti, måske 20 år som seniorforskere skal skabe nye banebrydende løsninger på problemer, vi måske ikke kender endnu,« understreger professoren:

»Der sidder en masse frustrerede forskere på universiteterne, der nok får deres løn, men ikke har midler til at forske.«

Meldingen fra Peter Munk Christiansen kommer samtidig med, at de private fonde i disse år er ved at overhale de offentlige fonde og uddeler flest midler til dansk forskning. I perioden 2012-2014 uddelte offentlige fonde, råd og puljer 11,8 milliarder kroner til forskning, innovation og videregående uddannelse. De private fonde bevilligede i samme periode 9,7 milliarder kroner, fremgår det af en rapport sidste år fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
»Men balancen er ved at tippe,« lyder det fra DFFs formand:

»Det er glædeligt med så mange private penge, men desto mere er der behov for, at det offentlige prioriterer rigtigt, og se på, hvordan bevillingerne bliver fordelt.«
Bestyrelsesformanden for DFF vil dog »gerne bede de private fonde om et par ting«.

»De kunne godt komme mere ud i bredden og være mere diverse i deres uddelinger. Komme ud til steder, hvor de ellers ikke kommer. Og så måtte der gerne være flere små virkemidler til at hjælpe flere unge forskere i gang. De penge ville være givet godt ud,« siger han.

Ifølge direktør i Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte, støtter en fond som Novo Nordisk Fonden »i dag allerede meget bredt inden for sin fundats formål«.

»Fonden støtter såvel lægemedicinsk forskning, forskningshospital med patientbehandling inden for diabetes samt andre videnskabelige, humanitære og sociale formål. Andre videnskabelige formål dækker over såvel naturvidenskab, bioteknologisk videnskab, kunstforskning, uddannelse og innovation. Fonden har løbende gennem de seneste år udviklet mange nye støtteprogrammer og udvidet sine støtteområder markant. Eksempelvis har vi i 2016 støttet nye områder inden for forskning i forskningens betydning for samfundet, sygeplejeforskning, og forskning, der understøtter udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen,« siger Birgitte Nauntofte i en skriftlig kommentar.

Set i det lys har fonden derfor heller ikke »nedjusteret antallet af bevillinger, vi giver til mindre forskningsprojekter«, som hun udtrykker det.

»Tværtimod. Novo Nordisk Fonden har en mangeårig tradition for at uddele projektmidler til mindre korterevarende projekter af et-tre års varighed, og vi uddeler årligt mere end 200 mio. kroner i støtte til den slags formål. Vi har flere virkemidler, der retter sig mod yngre forskere, som også er en vigtig målgruppe. Disse typer af bevillinger er vigtige for de unges talentudvikling og dermed for dansk forsknings fremtid,« hedder det i den skriftlige kommentar.