Forskere: Så ofte slår de hovedet i Andeby

For første gang har danske forskere foretaget en komparativ analyse af kranietraumer i Anders And & Co.

Copyright: Disney Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I julen giver vi lidt ekstra af os selv.

Det mener man også på Ugeskrift for Læger. I udgivelsen fra 12. december bringer man jule-traditionen tro en overskudsagtig forskningsbaseret artikel, der tager et usædvanligt emne op.

Årets emne bør mane til respekt:

»Kranietraumer i Andeby og omegn i 1959 og 2009 - en komparativ analyse«.

Nærmere bestemt har tre læger og en medieforsker for første gang set på den hovedrelaterede vold i Andeby og omegn.

Antallet faldt fra et traume pr. ti sider i 1959 til et traume pr. tyve sider i 2009. Antallet af kranietraumer i hver af de to årgange af bladet er ikke synderligt forskellige (3,6 og 3,25). De fordelte sig ved 50 pct. som følge af ulykker og 50 pct. forårsaget af overfald. Kranietraumerne i det kulørte univers er altså ikke steget på 50 år.

Forskerne bag undersøgelsen er Agnete M. Juul fra Filmvidenskab på Københavns Universitet og lægerne Mads Rasmussen, Klaus Ulrik Koch og Niels Juul fra Operations og Intensiv afdeling Nord, Neuroanæstesiologisk Afsnit på Aarhus Universitetshospital. Deres undersøgelse plus kildeangivelser m.m. er verificeret af Ugeskrift for Læger.

Selvom Anders Ands andel af kranietraumerne steg fra 17 pct. til 33 pct. på de 50 år, kan andeelskere ånde lettet op. Stigningen skyldes ikke »andeforfølgelse«, mener forskerne, men at historier, hvori Anders And optræder, næsten blev fordoblet fra 132 i 1959 til 245 i 2009.

Danskerne stiftede for første gang bekendtskab med Anderes And i marts 1949. I 1972 udkom bladet i 220.000 eksemplarer. I 2014 var oplaget nede på ca. 26.000.

Andeby er ikke kun fis og ballade forstår man. Forskerne taler om både individorienteret vold (overfald) og deciderede ulykker og planlagte ulykker (fælder).

Et kranietraume i et Anders And-blad er ikke bare en kokosnød i hovedet. For at være validt skulle kranietraumet, for at kvalificere sig som sådant, være tegnet. Det var ikke nok, at der forelå »intention to harm«, som undersøgelsen siger.

Ophavsmanden for volden, hvad enten det er direkte fysisk påvirkning eller som planlægger af en fælde, samt hvilken figur, der pådrager sig kranietraumet, registrerede forskerne også. Derefter beskrev de omstændighederne.

Til deres undersøgelse brugte videnskabsfolkene en såkaldt forenklet udgave af Glasgow komaskala (GCS), og de udviklede selv en tegneserierelateret komaskala, tegneseriekomaskala (TCS). Sidstnævnte er en sekstrins skala, hvor man ud fra tegningen af figuren karakteriserer kranietraumet.

Som der står:

»Traumet er i TCS defineret ud fra den visuelle angivelse og tilstedeværelsen af henholdsvis visuelle og auditive hallucinationer (sol, måne og stjerner samt pipfugle) samt tilstedeværelse af en eventuel bule som tegn på et noget voldsommere traume med risiko for kraniefraktur. Der blev benyttet χ2-test til at sammenligne relevante parametre med.«

Vold mod ældre i Andeby (onkel Joakim) var i de to årgange af bladene let stigende, fremgår det. Vold mod kvinder var aftagende. I 2009 var der fem traumer mod kvindelige figurer (tre mod Hexia de Trix og to mod Andersine And). Halvtreds år tidligere var der ingen kvindelige figurer, der pådrog sig kranietraumer.

Forskerne anerkender, at det ikke har været muligt at lave objektiv undersøgelse af de ramte individer. En billeddiagnostisk dokumentation må man også lede forgæves efter.

»Derudover må det accepteres, at det ikke ud fra den retrospektive karakter af undersøgelsen har været muligt at lave tilstrækkelig god followup af de beskrevne traumer,« skriver de.

Om hvad vi andre skal med deres undersøgelse, siger medieforsker, Agnete M. Juul:

»Vi har vist, at antallet af kranietraumer i Anders And ikke har medvirket til forråelsen af vores billede af omverdenen. Volden i bladene er ikke steget. Og så viser vi, at tværfaglige samarbejder kan være interessante.«