Forældre bakker op om elevplaner

Elevplanerne giver et bedre samarbejde mellem skole og hjem, men lærerne bruger dem ikke til at målrette undervisningen til den enkelte elev. Det viser den første evaluering af elevplaner på seks skoler.

»Det virker motiverende for eleven, at han eller hun kan være med til at definere sine egne læringsmål,« mener lærer Sven Erik Carlsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen

De omdiskuterede elevplaner i folkeskolen er på rekordtid blevet populære hos forældrene. Syv ud af ti forældre er tilfredse med de skriftlige elevplaner, som Folketinget gjorde obligatoriske sidste skoleår. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget på seks skoler.

»Jeg er overrasket over den høje grad af tilfredshed allerede nu. Undersøgelsen viser, at de forskellige modeller af elevplaner ikke alle er lige gode. Det er tydeligt, at standardvendinger ikke er så populære hos forældrene, for de vil gerne kunne genkende deres barn i beskrivelserne,« siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Behov for forbedring
Selv om far og mor grundlæggende er tilfredse med at få mere skriftlig information om, hvordan børnene klarer sig, peger undersøgelsen da også på behov for forbedringer. Elevplanerne beskriver kun sjældent, hvordan læreren i sin undervisning vil følge op på eventuelle problemer. I nogle tilfælde er det beskrevet, hvad eleven skal gøre – f.eks. »øge læsehastigheden« – mens lærerens rolle i opfølgningen er udeladt. I andre elevplaner er et problem beskrevet, mens der helt mangler opfølgning – f.eks. hvor det blot fastslås, at et barn er for »stille«.

Mens elevplanerne har forbedret skole-hjem-samarbejdet, bruger lærerne dem endnu ikke til at differentiere undervisningen, sådan som det ellers var tilsigtet. Ifølge EVAs undersøgelse holder lærerne sig i stedet til de overordnede faglige mål for fagene, når de skal planlægge undervisningen.

Det går langt bedre i de svenske skoler, hvor der blev indført individuelle udviklingsplaner i 2006. I modsætning til i Danmark, hvor udformningen af elevplanerne er op til den enkelte kommune eller skole, er der i Sverige udarbejdet en bindende vejledning for skolernes arbejde med udviklingsplanerne. Det antages at være kraftigt medvirkende til, at man i Sverige bedre opnår de overordnede mål med planerne.

»Al begyndelse er svær, men elevplanerne sætter i hvert fald streg under nødvendigheden af undervisningsdifferentiering,« siger Bertel Haarder.

Forskel på fagene
Undervisningsministeren erklærer sig dog åben over for at lære af Sveriges succes med i højere grad at styre skolernes arbejde med elevplanerne. Alle anbefalinger fra EVA skal nu indgå i det afbureaukratiseringsudvalg om folkeskolen, som er ved at blive nedsat.

»Hvis jeg kan slippe for at blive beskyldt for at gøre det mere bureaukratisk, er jeg åben over for forslaget. Men jeg vil spørge ledere, lærere og forældre først,« siger Bertel Haarder, der tilføjer, at en dansk vejledning kunne være til inspiration i stedet for at være bindende.

Danmarks Lærerforening har været modstandere af at indføre elevplaner for alle elever i alle fag, og der er da også stor forskel på fagenes status i elevplanerne. De boglige fag får størst opmærksomhed, mens de kreative og praktiske fag beskrives sparsomt. 89 procent af forældrene har fået indsigt i deres barns udbytte af undervisningen i dansk, mens det tilsvarende tal for faget sløjd er 38 procent.