Elevplaner bygger bro mellem skole og hjem

Nordregårdsskolen i Tårnby Kommune har flere års erfaring med elevplaner. De individuelle, skriftlige handleplaner styrker samarbejdet mellem skole og hjem og giver lærerne bedre mulighed for at tilpasse undervisningen til den enkelte elev.

Skoleleder Sussie Nørsø og lærer Sven Erik Carlsen har stort udbytte af elevplaner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Sæderup

På Nordregårdsskolen er der ingen tvivl: Elevplaner er en god idé – så god, at skolen indførte konceptet for flere år siden. De løbende mundtlige evalueringer, der naturligt finder sted i undervisningen og i forlængelse af opgaveafleveringer, var ikke tilstrækkeligt. Lærerne savnede et mere konkret redskab til at støtte eleven i sin udvikling.

»Skolen ville optimere undervisningen og give eleverne et større udbytte af undervisningen. Lærerne havde også brug for at kunne arbejde mere målrettet med eleverne,« siger skoleleder på Nordregårdsskolen Sussie Nørsø.

Sammen med fem andre danske skoler indgår Nordregårdsskolen i en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggør i dag. Undersøgelsen kortlægger de første erfaringer med elevplaner, som blev lovpligtige i skoleåret 2006/2007.

En af intentionerne med elevplaner er, at den skal styrke samarbejdet mellem skolen og hjemmet, og netop det er ifølge undersøgelsen lykkedes. Nordregårdsskolen er ingen undtagelse.

»År tilbage var forældrene ikke klædt på til evalueringssamtalerne om deres børn. Nu er det blevet langt mindre diffust, og vi har fået forældrene med på banen. Elevplanerne kvalificerer simpelthen samtalen for alle involverede. Der er kommet en fælles rød tråd, og det er blevet tydeligt for alle, hvor vi skal hen med eleven,« siger Sussie Nørsø.

Bedre samarbejde
På Nordregårdsskolen udarbejdes der elevplaner for alle elever fra børnehaveklasse til 9. klasse to gange om året.

Det foregår kort fortalt ved, at lærerne går i dialog med eleven og hinanden om, hvor og hvordan Peter eller Lise har brug for at optimere sin faglige og sociale læringsproces. Elevplanen sendes derefter til elevens forældre, der har mulighed for at kommentere indholdet. Endelig danner elevplanen grundlag for de to årlige skole-hjem-samtaler mellem forældre, elev og lærere.

»Vi prøver at fordele sol og vind lige, så alle fag repræsenteres i en elevplan. Vi prøver på alle måder at give et helt billede af eleven. Derfor har også faglærere, der ikke deltager i skole-hjem-samtalen, indflydelse på elevplanen via såkaldte indstik,« siger skolelederen.

At differentiere undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov er ifølge undersøgelsen fra EVA også en af intentionerne med elevplaner. Det går ikke så godt endnu, men Sven Erik Carlsen, der er lærer på Nordregårdsskolen, stikker i den forbindelse ud fra undersøgelsens konklusion. Han har elevernes individuelle handleplaner i baghovedet, når han tilrettelægger sine timer.

»Vi har altid forsøgt at differentiere undervisningen. En nedskrevet handleplan for hver elev er bare et mere konkret redskab at forholde sig til. Det gode er, at elevplanen bliver udformet, så den er til at måle på. Kan en elev ikke regne med brøker, er dét målet, der skal nås inden næste samtale. Hvordan vi når målet, er grundlæggende mit ansvar. Men det virker motiverende for eleven, at han eller hun kan være med til at definere sine egne læringsmål,« siger Sven Erik Carlsen, der underviser i matematik, fysik og kemi. Hans eneste anke mod elevplanerne er, at de tager lang tid at planlægge og udforme.